twitter google+ facebook

Tropisk torden slører global opvarmning

Høje tropiske tordenskyer kan være en af de faktorer, som slører billedet af en støt stigende global temperaturkurve under global opvarmning.

"Når de meget voldsomme tordenskyer i troperne strækker sig helt op i stratosfæren, så forstyrrer de billedet af en fin og velordnet atmosfære," siger klimaforsker Johannes K. Nielsen, DMI, som er hovedforfatter på en ny artikel om emnet i Geophysical Research Letters.

Udvekslingen af luft mellem stratosfæren i højden og den underliggende troposfære, hvor vi og vejret normalt slår vores folder, foregår primært sådan, at luften stiger op over troperne, mens den daler ned igen over polerne.

Det globale vindsystem består af en række bånd rundt om Jorden med fremherskende vindsystemer. De tre primære bånd eller cirkulationsceller kaldes Hadley celler, Ferrel celler og Polar celler. Fælles for dem er, at deres top markerer troposfærens top eller tropopausen. Oven på disse celler finder vi den såkaldte Brewer Dobson cirkulation, som er udvekslingen af luft mellem troposfæren og stratosfæren.
Det globale vindsystem består af en række bånd rundt om Jorden med fremherskende vindsystemer. De tre primære bånd eller cirkulationsceller kaldes Hadley celler, Ferrel celler og Polar celler. Fælles for dem er, at deres top markerer troposfærens top eller tropopausen. Oven på disse celler finder vi den såkaldte Brewer Dobson cirkulation, som er udvekslingen af luft mellem troposfæren og stratosfæren.

Det betyder, at de fysiske processer, som foregår i grænselaget (tropospausen) mellem stratosfæren og troposfæren bliver vigtige, hvis man som Johannes K. Nielsen vil forstå sammensætningen af den stratosfæriske luft.

"Man har beregninger, som viser, at mindre vanddamp i den nedre del af stratosfæren siden 2001 har påvirket den globale temperatur ved jordoverfladen."

Johannes og hans to kolleger fra det amerikanske Center for Satellite Applications and Research, Mike Foster og Andrew Heidinger, har undersøgt 30 års satellitdata og mener altså, at forklaringen på den ændrede udveksling mellem stratosfæren og troposfæren skal findes i kraftige tordenskyer i troperne.

Opdelingen af Jordens atmosfære. Grafik modificeret fra NASA.
Opdelingen af Jordens atmosfære. Grafik modificeret fra NASA.

"Hver gang en tordensky gennembryder tropopausen, medtager den en enorm mængde vand i form af iskrystaller, og nogle af disse iskrystaller når at blive omdannet til vanddamp i stratosfæren."

Siden år 2001 har der været færre af disse ekstremt høje tordenvejr end tidligere, og det har sænket tilførslen af vanddamp til stratosfæren, og dermed forsinket opvarmningen ved jordoverfladen en smule.

En stor tordensky set fra rummet fotograferet af en af NASA's astronauter.
En stor tordensky set fra rummet fotograferet af en af NASA's astronauter.

Leder af Danmarks Klimacenter, Anne Mette K. Jørgensen, har læst artiklen og noterer sig den med tilfredshed og et lille hjertesuk.

"Hver gang vi får en brik til puslespillet om jordsystemets kompleksitet, kommer vi lidt tættere på det samlede billede, men det bliver også lidt sværere at forklare for folk uden en videnskabelig baggrund. Denne slags artikler lapper nogle af de huller, vi har. Men problemet er, at forstår man ikke det komplekse svar, som artiklen giver, så er der også en stor mulighed for, at man ikke forstår spørgsmålet om, hvorfor den globale temperatur ved jordoverfladen ikke foregår helt parallelt med atmosfærens stigende indhold af kuldioxid.

Og her har vi jo det problem, at den globale opvarmning formentlig slår tilbage på et tidspunkt. Og vi risikerer, at den slår hårdt, " slutter klimachefen.

For yderligere oplysninger kontakt klimaforsker Johannes K. Nielsen, jkn@dmi.dk

...eller se Værd at vide-boksen til højre for originalartiklen.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 6. oktober 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder