twitter google+ facebook

Er det den globale opvarmnings skyld?

Styrtregn i København, tørke i Texas, hedebølge i Rusland og orkaner i Atlanten er nogle af de ekstreme vejrfænomener, som altid afføder spørgsmålet 'Er det den globale opvarmnings skyld?'

Standardsvaret fra klimaforskere og professionelle kommunikationsfolk inden for feltet har næsten altid været, at man ikke kan konkludere noget om klimaet på baggrund af en enkelt vejrhændelse, som de overstående er. Er svaret lidt mere avanceret, så bliver det i visse tilfældet modereret med, at denne type hændelser 'er mere almindelige i et varmere klima, men de kan godt godt forekomme i vores nuværende.'

Men når nu forskerne siger, at den globale opvarmning allerede er i gang, så kan det godt være noget skuffende, at de ikke bare kan sige ja eller nej.

Den problemstilling har blandt andet en gruppe britiske forskere kastet sig over. Første problem er at gøre sig klart, hvad man egentlig bliver spurgt om: Er det størrelsen af hændelsen, eller er det frekvensen af hændelsen. Eller for at gøre det mere konkret: Kan det blive så varmt i så lang tid i Rusland, som det gjorde i sommeren 2010 uden menneskeskabt opvarmning? Eller hvor ofte vil det blive så varmt?

Tordensky over Kattegat oplyst indefra af lyn og set fra Tuborg Havn natten til den 8. juli 2009. Foto Jacob la Cour.
Tordensky over Kattegat oplyst indefra af lyn og set fra Tuborg Havn natten til den 8. juli 2009. Foto Jacob la Cour.

Peter Stott fra UK Metoffices Hadley Centre fortalte på WCRP-konferencen i Denver, Colorado, hvordan man flere steder i verden arbejder på den videnskab, som med nogen sikkerhed skal kunne give et mere kvalificeret svar på, om en ekstrem vejrhændelse har årsag i menneskeskabt global opvarmning. Kravet er, at man udvikler en konstant overvågning- og klimaanalysefunktion, der sikrer, at relevante, historiske klimadata er tilgængelige, så en ekstremhændelse kan placeres i rette kontekst.

Når ekstremhændelsen er sat i forhold til kendte observationer forsøger forskerne at identificere hændelsen i klimamodelkørsler, der minder virkeligheden. Ud fra to kørsler - én med en øgning af drivhusgasserne og én uden – undersøger de så om risikoen for den bestemte hændelse er steget på grund af menneskeskabt drivhuseffekt.

Lyngbyvej under vand efter skybrud 2. juli 2011. Foto Finn Majlergaard.
Lyngbyvej under vand efter skybrud 2. juli 2011. Foto Finn Majlergaard.

Med denne slags data tilgængeligt vil forskerne (og kommunikationsfolkene) inden for forholdsvis kort tid efter en ekstremhændelse kunne sige noget i stil med: "Ja, regnen kan godt forekomme i et klima, som ikke er påvirket af menneskeskabt global opvarmning, men den er oftere forekommende i et klima med den menneskeskabte drivhuseffekt med en faktor YY. Risikoen for sådan et regnvejr af den størrelse er dog forøget med XX % i forhold til før-industriel tid."

Peter Stott anførte for øvrigt det team af forskere, som viste at menneskets udledninger af drivhusgasser havde fordoblet risikoen for at Europa fik en hedebølge som den i 2003.

I denne uge rapporterer vi fra WCRP Open Science Conference i Denver Colorado. Der er flere nyheder fra konferencen samt om World Climate Conference III i 2009 i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. oktober 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder