twitter google+ facebook

Skybruddet i København - en smagsprøve på fremtidens klima

Skybruddet den 2. juli lammede store dele af Københavns infrastruktur i flere dage. Skybruddet var ekstremt, og DMI har ikke registreret lignende intense nedbørsmængder i København de seneste 55 år.

Istedgade i København efter skybruddet den 2. juli 2011. Foto: Anne Christine Imer Eskildsen.
Istedgade i København efter skybruddet den 2. juli 2011. Foto: Anne Christine Imer Eskildsen.

"Den konkrete hændelse kan ikke med sikkerhed relateres til de igangværende klimaændringer, men det er ikke desto mindre, hvad vores klimamodeller varsler mere af i løbet af de næste 50 og 100 år." siger klimaforsker ved Danmarks Klimacenter på DMI, Ole Bøssing Christensen.

Observeret i Danmark

Den globale opvarmning påvirker nedbørsmønsteret både globalt og i Danmark. Middeltemperaturen i Danmark er steget cirka 1,5 grader siden 1870, og da varm luft har mulighed for at indeholde mere vanddamp, opnås hyppigere de rette forhold for dannelsen af kraftige skybrud.

Observationer af nedbør i Danmark siden 1874 viser, at mønstret har ændret sig. Foruden en stigning i den årlige middelnedbør på cirka 100 mm, er de kraftige nedbørshændelser blevet kraftigere, og der er gradvist kommet flere af dem.

Grafen viser den maksimale 24-timers nedbørsobservation i løbet af et år ud fra landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database fra 1874-2010. Den røde tendenslinje viser en stigning i største årlige 24-timersmåling. Grafik DMI (Teknisk rapport 11-13).
Grafen viser den maksimale 24-timers nedbørsobservation i løbet af et år ud fra landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database fra 1874-2010. Den røde tendenslinje viser en stigning i største årlige 24-timersmåling. Grafik DMI (Teknisk rapport 11-13).

Klimamodellerne

Beregninger foretaget med globale og regionale klimamodeller viser, at kraftige nedbørshændelser vil forekomme oftere og blive kraftigere.

Sommervejret i Europa. Fra venstre mod højre viser kortene ændringer i henholdsvis 1-, 5- og 30-årshændelser. De grønne farver indikerer en stigning i procent i antal hændelser. Grafik: DMI.
Sommervejret i Europa. Fra venstre mod højre viser kortene ændringer i henholdsvis 1-, 5- og 30-årshændelser. De grønne farver indikerer en stigning i procent i antal hændelser. Grafik: DMI.

Den største procentvise stigning forekommer ved 30 års hændelserne. Der er tydeligt flere grønne områder på kortet til højre. Klimamodellerne viser generelt, at forekomsten af ekstreme nedbørshændelser stiger mest for de mest ekstreme hændelser.

En 1-, 5- og 30-års nedbørshændelse skal forstås som en hændelse, der er så kraftig, at den statistisk set kun forekommer en gang indenfor henholdsvis 1, 5 og 30 år.

"Lørdagens skybrud er ikke en direkte konsekvens af den globale opvarmning, men sandsynligheden for flere lignende hændelser vil øges, når vi går en varmere fremtid i møde", fortæller Ole Bøssing Christensen og fortsætter
"Det er samtidig vigtigt at understrege, at lørdagens ekstreme skybrud også i fremtiden vil høre til sjældenhederne."

Af Martin Olesen, mol@dmi.dk
© DMI, 9. juli 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder