twitter google+ facebook

Sådan opstår USA's dødbringende tornadoer

2011 kan nemt ende som det værste tornado-år i USA's historie. Men hvad er en tornado? Hvordan opstår de? Og hvorfor? DMI's ekspert giver svarene.

Allerede nu er mindst 487 omkommet i den amerikanske tornado-sæson 2011. Og mange er fortsat savnet efter den seneste katastrofe, som søndag d. 22. maj 2011 ramte byen Joplin, da en tornado smadrede omtrent 8.000 bygninger og kostede mange livet.

Men hvad er en tornado egentlig for et fænomen? Klimatolog John Cappelen er DMI's ekspert på området.

Fødes af forskelle

"Tornadoer er ekstremt voldsomme roterende vinde, som forekommer i forbindelse med meget kraftige bygeskyer i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men vi hører særligt meget om dem over de centrale dele af USA", fortæller han.

USA er særligt hårdt ramt, fordi den centrale del af landet - området 'Great Plains' - er det sted i verden, hvor forholdene for dannelse af tornadoer er helt optimale. Det gælder ganske særligt i foråret, hvor kold, arktisk luft kolliderer med varm fugtig luft fra den Mexicanske Golf.

"Tornadoer dannes gerne under meget ustabile forhold i atmosfæren. I mange lande optræder hvirvlerne mere som skypumper - dem kender vi også fra Danmark. Skypumper er i familie med tornadoer, men opstår som følge af en lidt anden proces. Skypumper er hyppigt meget svagere end dem, vi kalder tornadoer".

Vind på 500 km/t

Vindhastigheden i tornadoens roterende bevægelse når i ekstreme tilfælde op på over 500 kilometer i timen, samtidig med at tornadoen fejer hen over jorden med op til 200 kilometer i timen.

De meget kraftige tornadoer, helt op til F5-tornadoer - med store ødelæggende kræfter - er heldigvis forholdsvis sjældne. De kræver såkaldte supercelle storme, der kun udvikles under specielle vejrforhold. I februar 2007 trådte en ny skala - den forbedrede F-skala - i kraft i USA. Her vurderes skaderne på en mere præcis og robust måde, uden det dog giver ophav til en stor omkategorisering af historiske tornadoer.

Ikke i Danmark

"Den hidtil største 'dræber-tornado' opstod 18. marts 1925 og efterlod 695 døde og 2027 sårede i sit 350 km lange spor gennem Missouri, Illinois og Indiana", fortæller John Cappelen, men beroliger samtidigt med, at tornadoer ikke kan nå den størrelse i Danmark.

"Forløbet for meget intense tornadoer er som regel forbundet med meget voldsomme bygeskyer, såkaldte superceller, som vi formodentlig ikke har i Danmark."

Den kraftigste skypumpe observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 over land nordvest for Holstebro. Her blev ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det var formentlig en kraftig F1 tornado på grænsen til F2.

Detaljer i dannelsen

Grafik til højre

I supercellen dannes tornadoerne i et samspil mellem den såkaldte mesocyklon (området i bygeskyen, hvor luften stiger op) og mindre hvirveldannelser. Vindenes ændring både i vandret og lodret retning (kaldet windshear), der danner de mindre hvirvler - og den efterfølgende hvirvelstrækning i mesocyklonens opdrift - spiller de altafgørende roller. Som tegningen viser, mener man, at neddriftområdets vipning af horisontale luftrotationer er årsagen til nogle af tornadodannelserne. De allerværste tornadoer dannes i grænseområdet mellem opvinds- og nedvindsområdet, hvor der er meget store modsatrettede vinde over korte afstande.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 25. maj 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder