Et massivt vinterhøjtryk over Sibirien kan give lange kolde perioder i Danmark. Det er forklaringen på det kolde vejr vi har haft i uge 7, og som ser ud til at fortsætte ind i uge 8.

Vinter på den nordlige halvkugle
Når solen vandrer sydpå i vinterhalvåret, bliver det koldt mod nord. Længst mod nord kommer solen slet ikke op over horisonten, og disse områder taber varme til universet hele den periode, hvor solen udebliver. Jo længere mod syd vi kommer på den nordlige halvkugle om vinteren, jo mere sol kommer der ind til jordens overflade, og jo større er den vinkel, hvormed solens stråler rammer jorden.

Indstrålingsvinkel vinter (ikke målfast).
Indstrålingsvinkel vinter (ikke målfast).

Når solindstrålingsvinklen er lille fordeles energien fra solen på et stort areal, og jo større vinkel solens stråler rammer jorden med, jo mere energi kommer der ind på jordens overflade per kvadratmeter.

Sibiriens vinterkulde
Når vi skal forstå, hvorfor det kan blive så imponerede koldt i Sibirien om vinteren, er der flere faktorer, der spiller ind. Først og fremmest overfor nævnte tab af varmestråling. Dernæst er der fastlandsklimaet langt til åbent vand, som ellers holder temperaturen lidt oppe. Endelig ligger der sne, som reflekterer lys meget effektivt, så de sydligste egne, der får sol ind i en lav vinkel, ikke når at varme overfladen ret meget op.

Den tunge kolde luft
Når luftens temperatur falder, bliver luften tungere per kubikmeter. I en varmluft bevæger luftmolekylerne sig hurtigt rundt og skubber til hinanden, men jo mere luften køles ned, jo mindre energi er der til rådighed til at bevæge sig rundt med, og jo langsommere bevæger molekylerne sig. Derfor kræves der ikke lige så meget plads til molekylerne som i den varme luft. Molekylerne pakker sig tættere.

Varm luft i stempel/kold luft i stempel.
Varm luft i stempel/kold luft i stempel.

Dette er en af årsagerne til, at der ofte er nedsynkning af luft i kolde områder. Når luften synker ned, bliver der dannet et lavt tryk i højden. Det lave tryk i højden 'suger' ny luft til fra siderne for at udligne trykket. På den måde kommer der mere luft ind i toppen af luftsøjlen, og trykket stiger ved overfladen. Denne proces forstærker sig selv, og kan fortsætte sådan, indtil der kommer en opvarmning af luften i stand. Når denne proces bliver sat i gang over Sibirien om vinteren, bliver der efterhånden meget koldt og højtrykket meget massivt (tungt og stabilt).

Kulden som stopklods
I løbet af en vinter kan kulden, og den deraf tunge luft over Sibirien, brede sig ned over den skandinaviske halvø og det østlige Europa. Det er det, vi oplever i disse uger. Kulden lægger sig tungt og massivt helt ned over Danmark, og når den først er kommet herned, er det vanskeligt at få 'skubbet' den væk igen.

Lavtryk 'angriber' med mildere luft vestfra i flere omgange. Jo dybere lavtrykkene er, jo mere energi og varme kommer de med, og jo større bliver chancerne for, at de kan få skubbet kulden østpå.

Men selv om lavtrykkene i øjeblikket er forholdsvis dybe, er der endnu ikke kræfter nok bag dem til for alvor at komme igennem. Vi ser ofte i disse situationer med massive kuldehøjtryk, at der skal op til flere angreb til vestfra med dybe lavtryk, store mængder energi og varme, før de får bugt med kulden. Lidt populært kan man sige, at kulden ligger som en stor tung blok, og varmen kommer som et let pust på blokken. Derfor skal der mange pust til. før blokken rykker sig.  

Danmark ligger i kampzonen mellem varme og kulde
Lige nu ligger den tunge kulde godt ned over landet, og det er både koldt og tørt især i den østlige del af landet. Men lavtrykkene banker på ude vestfra. Fronternes skyer når ind over landet, og af og til får vi også lidt nedbør og mildning fra fronterne vestpå, mens den østlige del af landet aldrig når at få besøg af frontens nedbør. Fronten bremses og tørres bogstaveligt talt ud af den tunge og tørre kolde luft østfra.

Fronter, varme/kuldepile, 'bremsezonen'.
Fronter, varme/kuldepile, 'bremsezonen'.

Udsigternes træfsikkerhed svækkes
Selv om vores computere er blevet meget store, og vores vejrmodeller er blevet rigtig gode og hele tiden bliver forbedret, er denne vejrsituation en af dem, som vores modeller har lidt vanskeligt ved at håndtere. Ofte ser vi, at modellerne 'kører' de lune lavtryk igennem landet ude sidst i perioden, og på den næste modelkørsel ser det også ud til at blive sidst i perioden, varmen kommer igennem. Det betyder med andre ord, at varmefremstødet bliver forsinket i forhold til den forrige modelkørsel, og denne udvikling i modellerne kan stå på over flere dage. Det betyder, at vi i vores vejrudsigter flere dage i træk kan have en tekst, der ganske korrekt forudser kolde dage i begyndelsen af perioden (evt. lidt mildning og nedbør i den vestlige del af landet) og noget mere usikker mulighed for mildning sidst i perioden. Udover, at det kan være vanskeligt at forudsige, hvornår mildningen slår igennem, er det i disse perioder også vanskeligt at vide præcis, hvor langt ind over landet en front vil kunne 'overleve' og give nedbør. Meteorologerne er meget opmærksomme på denne problematik, og giver derfor også udtryk for usikkerheden i vejrudsigterne.

Denne situation er vi i netop nu, og det bliver spændende at se, hvor mange varmeangreb, der skal til fra lavtrykkene vestfra, før de har fået svækket højtrykket nok til at komme igennem landet med en mildning.

Af Lone Seir Carstensen, Grafik Carsten Kersø
Redaktion: Kate Søs Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 18. februar 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder