twitter google+ facebook

Spørgsmål og svar om olien i den Mexicanske Golf

I disse dage står den sydlige amerikanske kyst ned mod den Mexicanske Golf over for en miljøkatastrofe af uhyrlige dimensioner, når olien fra den forliste boreplatform Deepwater Horizon rammer.

Deepwater Horizon sank for halvanden uge siden, og oliebrønden har efterfølgende spildt mindst 5.000 tønder olie ud dagligt. Vi har spurgt oceanograf Jacob Woge Nielsen (JW), hvad der egentlig sker med den olie, der siver ud af brønden og langsomt nærmer sig kysten.

Red.: Hvilke parametre styrer oliens drift?
JW: Oliepølen lægger sig som en tynd film på havoverfladen, hvor den driver for vind og havstrøm.

Red.: Kan et eventuelt vejrskifte være en redning for amerikanerne eller i hvert fald give dem lidt tid?
JW: Ja. For det første er olie til havs lettere at bekæmpe end olie på kysten, i det mindste i roligt vejr. For det andet driver olien væk fra kysten, hvis vinden slår om i nord. En stor del af olieberedskabet består i at forhindre olien i at nå kysten.

Deepwater Horizon den 21. april, før den brændende platform sank den følgende formiddag og udløste en af de værste oliekatastrofer i nyere tid. Foto US Coast Guard.

Red.: Hvordan simulerer man et olieudslip?
JW: Man skal kende tid, sted, dybde, varighed og størrelse af udslippet så godt som muligt. Så bruger man prognoser for vind og havstrøm til at følge udslippet time for time. Hvad er vind/strøm på udslippets position? Godt, så driver olien i den retning, med den fart... Oveni lægger man en beregning af oliepølens egen tendens til at spredes ud, selv under helt rolige vejr- og strømforhold. Man beregner også, hvordan olien af sig selv stiger op til havoverfladen, da den er lettere end vand - eller blandes dybere ned under stærk vind. Når man kender oliens sammensætning - er det fx råolie eller fuelolie - kan man også beregne hvor meget, der fordamper, og hvor meget vand der blandes op i olien.

Red.: Hvor præcist kan man forudsige, hvor olien vil ramme kysten?
JW: Det kommer an på flere ting. Hvor præcise oplysninger har man om udslippet (det kan være fra et drivende skib) og hvor gode er ens vind- og strømprognoser. Hvis ens data er gode, kan man ramme inden for nogle få kilometer. Men jo længere tid der går fra udslippets start, jo mere upræcist bliver det, fordi fejlene akkumuleres i løbet af beregningen.

Red: Er olien nemmest at håndtere til havs, eller når den er drevet i land?
JW: Til havs, så længe det er forholdsvis roligt vejr.  Så kan man skubbe olien sammen med flydespærrer, og pumpe den op. Når olien først kysten, bliver den tværet ud over det hele. Den kan ikke længere pumpes op, men skal skrabes af eller graves væk.

Red.: Hvor meget af olien vil synke til bunds og hvor meget flyde? 
JW: Jeg mener, at alle oliens bestanddele er lettere end vand. Det tungeste er tjære, og det finder man sommetider klumpet sammen og vasket op på stranden. Så selv tjæren flyder.

Red.: Kommer der giftige dampe fra olien?
JW: Ja. Olie er giftig, og en del af den fordamper. Ligesom ved en benzinstander. Man skal ikke sniffe.

Red.: Vil eventuel olie på bunden være farligt for dyrelivet dernede?
JW: Ja. Der er ingen dyr eller planter der er glade for olie. Kun enkelte bakterier.

Olien i Golfen - tæt på det i forvejen hårdt prøvede Mississippi-delta - den 29. april. Eksperter anslår, at der slipper mellem 10 og 20 liter olie ud i sekundet. Det svarer til mellem 5.000 og 10.000 tønder olie om dagen. Foto NASA.

Red.: Bliver oliepølen fortyndet med tiden?
JW: Ja, olien bliver blandet op med ca. 2/3 vand - omtrent som i en salatdressing. Men det gør egentlig ikke problemet mindre - der er bare tre gange så meget at fjerne. Olien bliver spredt mere og mere jo længere tid der går, og der sker også en vis biologisk nedbrydning. Til sidst vil koncentrationen af olie falde til et niveau der ikke er (ret) giftigt. Men det kan godt tage meget lang tid.

Red.: Hvorfor er det så farligt for dyrelivet?
JW: Fordi olien er  meget giftig. Den ødelægger hud, skind og fjer.

Redaktion Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk og Niels Hansen.

© DMI, 3. maj 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder