twitter google+ facebook

Sneen tager ikke på i tøvejr

Det er en myte, at sne øger vægten mens den tør. Det er massefylden som ændrer sig.

Sne bliver ikke tungere af at smelte, men massefylden øges. For at forstå forskellen på massen (vægten) og massefylden (vægten pr. volumen) kommer her et meget tænkt og simpelt eksempel:

Vi forestiller os, at der falder ti snefnug. De vejer tilsammen ét gram. Og lad os for nemheds skyld sige, at de ti snefnug består af 100 vandmolekyler (H2O'er)*.

Nu bliver det tøvejr og nogle af de ti snefnug smelter.

Vægten af sne

Resultatet bliver, at der nu er fem snefnug tilbage plus noget smeltevand. Sagt med andre ord er 50 molekyler fortsat sne, mens andre 50 molekyler er blevet til vand.

Antallet af molekylerne er altså uændret. Der er fortsat 100 molekyler, selv om nogen af dem nu optræder som vand på flydende form. Da antallet af molekyler er uændret, vil vægten af dem også forblive uændret. Der er fortsat ét gram H2O.

Massefylden af sne

Da de ti snefnug landede på en overflade, dannede de et ti millimeter tykt snedække.

Under tøvejret smelter dele af snekrystallerne, mens resterne af krystallerne falder sammen i et tættere mønster. Krystallerne kan derefter pakke sig tættere, fordi alle de yderste og mest strittende dele af krystallerne ikke længere er der (se foto herunder hvor 'de strittende dele' er intakt).

Alene er de skønheden selv, men når et par trilliarder rotter sig sammen betyder det problemer. Nærstudie af snefnug; Jesper Grønne.

Efter tøvejret blev de ti millimeter sne til to millimeter sne og 0,5 millimeter vand (som fryser til is). Den samlede tykkelse på laget bliver altså efter tøvejret ca. 2,5 millimeter.

Det ene gram H2O blev altså efter tøvejret reduceret til et noget tyndere lag end det oprindelige. Sagt med andre ord er vægten per volumen steget til omkring det fire-dobbelte. Massefylden er steget.

Snedybder snyder

Et nyt eksempel…

Lad os sige, at der er faldet 30 centimeter sne på et tag og det bliver tøvejr. Sneens vægt ændrer sig ikke - det erkendte vi overfor, men sneen falder til gengæld sammen.

Vi antager, at sneen falder sammen og bliver til et lag på fem centimeter - det er ikke utænkeligt. Derefter falder der yderligere 25 centimeter ny sne oven på de sammenfaldne, gamle fem centimeter. Nu ligger der igen 30 centimeter sne på taget.

Problemet er blot, at de nye 30 centimeter vejer tæt på det dobbelt af de oprindelige 30 centimeter. Det skyldes, at massefylden i de nederste fem centimeter nu er meget større end til at begynde med.

Dette betyder, at man ikke automatisk kan konkludere, at et tag altid kan holde til 30 centimeter sne, fordi det tidligere har overlevet den snedybde. Der går nemt kludder i regnestykket fordi 30 centimeter sne ikke altid vejer det samme.

Suger sneen fugt?

Når en fugtig luft trænger ind over landet, kan der afsættes lidt ekstra fugt på sneen, ligesom på alle andre overflader. Når overfladens temperatur er lavere end luftens dugpunktstemperatur vil der i frostvejr afsættes rimkrystaller på overfladen, mens der i tøvejr afsættes et tyndt lag dug. Denne lille ekstra mængde fugt giver kun anledning til en meget lille vægtforøgelse. Normalt vil denne vægtforøgelse være i størrelsesorden "få promiller" af vægten af den samlede snemasse - særligt når vi er oppe på snedybder, der kan skabe problemer.

* Forfatteren ved godt, at der i ét gram vand er ca. 6*1023/18 molekyler og ikke kun 100...

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk

Redaktion Niels Hansen
© DMI, 24. februar 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder