twitter google+ facebook

Regnfuld weekend ramte ved siden af

Den forgangne weekend regnede bogstavelig talt væk i den østlige del af Danmark. Det betød oversvømmede kældre, veje og viadukter flere steder på Sjælland.

Regnvejret kom bag på DMI’s meteorologer. Det var dog ikke regnvejrets omfang, som overraskede.

"Faktisk var meteorologerne på vagten klar over, at der var kraftigt regnvejr tæt på Storkøbenhavn. Regnområdet og dets intensitet varierede løbende fra modelkørsel til modelkørsel. De sidste kørsler viste, at det ville regne, men over Øresund og i det vestligste Sverige," fortæller sektionsleder i DMI’s vejrtjeneste Knud-Jacob Simonsen.

Værst gik det ud over Nordjælland, hvor Vedbæk i løbet af 24 timer fik hele 98,6 millimeter, hvilket svarer til en og en halv gange månedsnormalen i området.

Nedbør i Nordsjælland og hele Danmark under regnvejret den 14. august 2010, opgjort den 15. august klokken 8:00 på baggrund af et stort antal automatiske og manuelle DMI-autoriserede nedbørmålinger i Danmark. Kortet repræsenterer således ikke de officielle klimatologiske nedbørtal fra DMI, som løbende sendes ud i diverse vejrarkiver. Grafik Mikael Scharling.
Nedbør i Nordsjælland og hele Danmark under regnvejret den 14. august 2010, opgjort den 15. august klokken 8:00 på baggrund af et stort antal automatiske og manuelle DMI-autoriserede nedbørmålinger i Danmark. Kortet repræsenterer således ikke de officielle klimatologiske nedbørtal fra DMI, som løbende sendes ud i diverse vejrarkiver. Grafik Mikael Scharling.
Det røde røde område på grafikken viser, hvor kriteriet for kraftig regn er overskredet på et eller andet tidspunkt i forløbet.
Det røde røde område på grafikken viser, hvor kriteriet for kraftig regn er overskredet på et eller andet tidspunkt i forløbet.
De gule områder på grafikken viser, hvor nedbørintensiteten på et eller andet tidspunkt i forløbet har overskredet kriteriet for skybrud.
De gule områder på grafikken viser, hvor nedbørintensiteten på et eller andet tidspunkt i forløbet har overskredet kriteriet for skybrud.

Den kraftigste regn blev målt i Klampenborg, som præsterede 26,6 millimeter inden for 30 minutter. Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter på 30 minutter.

Som helhed fik Danmark sølle 5,2 millimeter i det meteorologiske døgn; lørdag den 14. august 2010. Til sammenligning fik regionen København og Nordsjælland 45,6 millimeter.

Vejrsituationen

Lige som det øvrige regnvejr, august har budt på, udspillede også lørdagens vejr sig på grænsen mellem den varme luft, der kom fra Østeuropa og den køligere luft over Vesteuropa.

"På grænsen mellem de to luftmasser blev et kraftigt regnområde dannet. Området var ledsaget af tordenbyger, der især var lokaliseret langs Øresundskysten. Selve nedbørsområet bevægede sig fra syd op over Øst- og Nordsjælland og mange steder oplevede nordsjællænderne regn og kraftigt regn i op til 6 timer, der blev også observeret skybrud med over 15 millimeter nedbør på en ½ time mange steder i Nordsjælland," siger Knud-Jacob Simonsen.

Russisk varme presser på

Hvordan hænger vores vilde weekend sammen med vejret i den øvrige verden og kan det kobles til den globale opvarmning? Forskningsleder ved Danmarks Klimacenter Jens Hesselbjerg Christensen byder ind

"Varmen over Rusland er medvirkende til regnvejrshændelsen i lørdags på grund af et forstærket og stabilt højtryk vest for Sibirien. Nedbør som 'normalt' ville falde over Asien, falder nu forskellige steder i det centrale Europa," siger klimaforskeren og fortsætter:

"Varmen og det vilde vejr hænger uløseligt sammen - det vilde vejr genereres af varmen.

"Årsagen til den konkrete hændelse i lørdags kan ikke alene tilskrives den globale opvarmning. Der er ikke tale om en usædvanlig hændelse, og man har observeret tilsvarende vejrfænomener for både 50 og 100 år siden. Dog kan man sige, at fremtiden vil byde på hyppigere tilfælde af ekstreme vejrfænomener som dette som en naturlig følge af den globale opvarmning. Et scenarie forudser, at mængden af kraftig regn i 2050 vil være steget med 6% i forhold til normalen for perioden 1961-1990.

Radaranimation, som viser regnområdet lørdag og natten til søndag.
Radaranimation, som viser regnområdet lørdag og natten til søndag.

30 års top-10 over 24-timers nedbør

 

mm nedbør Dato* Sted
137 25-07-1986 Skørringe
(ca. 134 18-08-2010 Billund**)
126,2 16-09-1994 Lendum
118,5 28-07-1997 Asferg
117,8 15-08-2006 Klarup
114,5 25-07-1986 Ønslev
113,8 21-08-1981 Hevringholm
112,9 28-07-1997 Kjellerup Skov
112,5 14-08-2006 Båring
112,1 21-08-1981 Odder S
111,7 13-08-1994 Nyrup Vandværk


Nedbøren opsamlet fra datoen kl. 7 og 24 timer bagud.

Af Martin Olesen og Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 16. august 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder