twitter google+ facebook

Danskernes ti bedste vejrspørgsmål 2010: De sidste fem

Næsten hver uge besvarer vi et interessant vejrrelateret spørgsmål i vores elektroniske nyhedsbrev. Vi har nu samlet de ti bedste fra det seneste år. I mandags fik du de første fem, og her kommer de sidste.

Uge 4 2010: Hvor fugtig er fugtig luft?

Når luftfugtigheden er 100%, er det jo ikke så fugtigt, at vi kan svømme op ad trappen; men hvor meget vand er der egentligt i luften ved de forskellige fugtighedsgrader?

Så længe der er færre gram vand i luften end det den maksimalt kan indeholde, vil vandet være på gasform, dvs. at de enkelte vandmolekyler svæver frit rundt. Du finder den maksimale mængde vand en kubikmeter luft kan indeholde ved forskellige temperaturer og et tryk på 1013 hPa i tabellen nedenfor til højre.

Er luftens temperatur f.eks. 10°C og vandindholdet 4,85 g/m3, vil den relative luftfugtighed kunne beregnes til: 4,85 / 9,37 * 100 = 51,8 %. Afkøles denne luftmasse til 0 °C vil den relative luftfugtighed stige til 100 %, da 0 grader luft lige præcist kan indeholde denne vandmængde. Dette mætningspunkt kaldes luftens dugpunkt.

Hvis temperaturen falder yderligere vil den relative luftfugtighed forblive på 100%, men en voksende del af vandmolekylerne vil begynde at samle sig i bittesmå dråber; de kondenserer. De bittesmå dråber vil kunne ses som tåge.

I skyer vil denne proces efterhånden kunne føre til at de bittesmå dråber, eller hvis temperaturforholdene er til det, bittesmå iskrystaller, efterhånden vokser sig større og større. På et tidspunkt vil de blive til regndråber eller snefnug, der er så tunge at de falde ud af skyen og giver anledning til nedbør.

Med venlig hilsen klimatolog Mikael Scharling

Uge 9 2010: Hvor er nord?

Rundt omkring på DMI's hjemmeside er der mange kort, som har vindpile, men hvor peger de helt nøjagtigt hen?

Det har alle dage været et problem at få tegnet landkort, der jo afbilder en kugleoverflade, korrekt ned på et fladt stykke papir eller en flad skærm.

Der er udviklet en række geometriske metoder - kaldet projektioner - til dette formål. Ingen af dem fungerer optimalt for alle steder på kloden, men nogle af dem er gode i områderne omkring ækvator, mens andre er bedre til de polare egne.

På vore breddegrader anvendes som regel en polarstereografisk projektion. Det svarer til at du står og kigger ned på en globus fra et punkt lige over Nordpolen. Det er i vores del af verden en af de bedste måder at optegne et kort på, så afstande i øst-vest retning er nogenlunde lige så lange som afstande i syd-nord retning. Det har dog den ulempe, at nord-retningen ikke er den samme hen over hele kortet.

Temperatur Max. vandindhold
-20 °C 1,07 g/m3
-10 °C 2,36 g/m3
0 °C 4,85 g/m3
10 °C 9,37 g/m3
20 °C 17,19 g/m3
30 °C 30,11 g/m3
40 °C 50,58 g/m3

Alle DMI's kort er lavet ud fra en polarstereografisk projektion. Det betyder, at omkring midten af kortet er geografisk nord lige lodret op, mens der ude i siderne vil være en afvigelse, hvor stik nord i venstre side vil være lidt op til højre, mens det i højre side vil være lidt op mod venstre. Hvor stor denne afvigelse er, afhænger af kortets geografiske udstrækning - og afstanden til Nordpolen. Jo større udsnit og jo tættere på Nordpolen, desto større afvigelser i siden. Bemærk, at ovenstående kun gælder så længe vi taler om den nordlige halvkugle.

På trykte landkort er denne afvigelse ofte vist ved at indlægge længdegrader som linjer. Vi har dog valgt ikke at lægge længdegrader på vores kort, da der i forvejen er mange elementer på dem, og afvigelsen i kanterne er ret små.

Så nord; det er med god tilnærmelse altid opad.

Nord er altid tilnærmelsesvis opad på DMI's vejrkort.

Med venlig hilsen applikationsudvikler Jacob Brock

Uge 23 2010: Hvordan vælger I pollen til dagens pollental?

Hvorfor måler man ikke pollen fra fyrretræer? Jeg kender flere, som reagerer allergisk på disse pollen.

Ja, det er jo et godt spørgsmål. Faktisk måler vi (Astma-Allergi Danmark og DMI) pollen fra fyrretræer, samt en hel del andre pollentyper, som vi dog ikke offentliggør.

Årsagen til at de ikke offentliggøres ligger langt tilbage, hvor der blev udført omfattende undersøgelser af pollenallergien i Danmark. Efterfølgende blev det besluttet at fokusere på de pollen der er mest relevante for allergikere: el, hassel, elm, birk, græs og bynke - ordnet efter hvornår på året, de forekommer.

Normalt anses fyrrepollen ikke for at være særlig allergene. Fyrretræer har enorme mængder pollen, men de er bløde og voksagtige og ikke særlig irritative for slimhinderne, og når det sker, er det sjældent voldsomt. Allergiske reaktioner er rapporteret, men sjældne. På en skala fra 1 til 10 er fyrrepollen på 4. Til sammenligning er el 9, hassel 8, birk 7, græs 5-10, bynke 9, bynke-ambrosia 10, ask 1-10, bøg 7, eg 9, gran 3.

I de gamle undersøgelser (Dirksen, A. Østerballe, O: Hvilke pollen og svampesporer er relevante til priktest ved allergidiagnostik) blev der udført en multicenterundersøgelse omfattende 5.052 patienter. Undersøgelsen omfattede 84 allergener, heraf 13 forårspollen, 13 sommerpollen, 13 efterårspollen og 15 skimmelsvampe. For patienter der blev testet for de 13 forårspollen (træpollen) var resultatet som vist herunder (% angiver hvor mange af testpersonerne som reagerede allergisk):

 

1. Birk, 82,4% 5. Ask 13,4% 9. Asp, 5,9% 13. Ene, 2,0%
2. Hassel, 40,7% 6. Pil, 11,1% 10. Eg, 4,9%  
3. El, 29,3% 7. Ahorn, 10,4% 11. Gran, 3,3%  
4. Bøg, 22,5% 8. Elm, 9,1% 12. Fyr, 2,6%

...dvs. langt de fleste var allergiske overfor birkepollen, mens fyrrepollen var langt nede på skalaen.

Vi overvejer, om vi skal udvide antallet af pollentyper til 2011-sæsonen.

Med venlig hilsen pollenekspert Alix Rasmussen

Uge 26 2010: Rammer hurricanes aldrig Californien?

Jeg følger sådan lidt med i hurricane-sæsonerne på både Atlanterhavskysten og Stillehavskysten af USA. Det undrer mig, at man stort set aldrig ser Stillehavhurricanes bevæge sig op langs Californiens kyst. Hvordan kan det være?

Tak for et spændende spørgsmål. Der er flere grunde til, at californierne slipper nådigt i hurricanesæsonen, men en af de væsentligste er den såkaldte Californien-strøm.

Californien-strømmen er en kold havstrøm, der særligt i sommermånederne strømmer sydpå langs USA's vestkyst fra det sydlige British Columbia til det sydlige Baja California. Strømmen flytter koldt vand fra nord og sydpå. Og som du måske ved, skal hurricanes bruge ret varmt vand for at eksistere. En tommelfingerregel siger 26,5°C, selv om det ikke altid holder helt stik.

Det er derfor sjældent, at der opstår betingelser langs Californiens Stillehavskyst, hvor hurricanes kan udvikle sig.

Med venlig hilsen Bjarne Siewertsen.

Uge 27 2010: Sol - godt eller skidt

Hvordan hænger sol og hudkræft sammen?

Solen udsender UV-stråling, og for meget UV skader os. Solskoldninger, især de skoldninger vi får i barndommen, anses for hovedårsagen til dannelse af modermærkekræft; såkaldt malignt melanom. Det kan man dø af, selv om chancerne for overlevelse er blevet bedre, især hvis det opdages tidligt.

Andre hudkræfttyper, de ikke-melanigne, dannes sandsynligvis ved en taxameter-effekt; altså en 'ophobning' i løbet af livet (bliver vi gamle nok, får vi alle hudkræft). Den ikke-melanigne hudkræft er forholdsvis let at kurere, den skæres simpelthen bort ved en operation.

Vi skal altså undgå solskoldninger. Men de fleste er nok ikke klar over, at en solskoldning i dermatologisk forstand indtræffer langt før vi ligner en selvlysende krebs. Hudlæger, dermatologer, definerer en solskoldning som den mindste anelse hudrødmen der kan skelnes 24 timer efter eksponering af huden. Så når vi andre synes, at vi er blevet solskoldet vil en dermatolog sikkert mene, at vi har fået alt, alt for meget UV-stråling.

Med venlig hilsen UV-ekspert Paul Eriksen

 

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet eller se tidligere årgange af de bedste vejrspørgsmål fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Redaktion Niels Hansen
© DMI, 28. juli 2010

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder