twitter google+ facebook

Sommeren er højsæson for lyn

Lynsæsonen i Danmark er i gang. Statistikken fortæller at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april.

Mandag den 19. juli 2009 blev en fodboldspiller ramt af af et lynnedslag på Hvidovre Stadion under en fodboldkamp.

I gennemsnit dør færre end én person årligt af lynnedslag i Danmark, mens lidt flere 'rammes' uden at miste livet.

DMI's lynpejlere registrede 1520 lynnedslag mandag den 20. juli 2009.
DMI's lynpejlere registrede 1520 lynnedslag mandag den 20. juli 2009.


Når man bliver fanget i det fri af et tordenvejr kan man komme til at vælge et af to onder: Stå i tørvejr under et træ og dermed risikere at et lyn rammer både træet og dig (og det kan man altså dø af ) eller sætte sig på hug, på knæ eller på rumpen med samlede fødder og lavt hoved ude i det fri, i regnen, og så have størst chance for at lynene ikke finder én. I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. En liggende krop vil have større berøringsflade med jorden og derved vil der også være større chance for at en strøm finder vej igennem én.

Af og til kan man, når tordenvejr er i nærheden, opleve at håret stritter som om det er elektrisk – og det er det. Det er også et sikkert tegn på at luften snart kan blive 'ladet med lyn', da man højst sandsynligt befinder sig i et område med elektrisk ladning. Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn, og man bør søge nedad mod lavere liggende områder.

Folk, der rammes af lyn og er så heldige at overleve, bør straks søge læge. Ofre beretter om både hjerteflimmer og meget højt blodtryk, og det skal selvfølgelig tjekkes. I øvrigt støder man ikke så sjældent på skildringer af situationer, hvor tøjet bogstaveligt talt bliver blæst af kroppen på ofre. Det skyldes, at lynet simpelthen får kropssveden til at fordampe så hurtigt at der kommer et tryk på tøj og sko indefra. Effekten vil så selvfølgelig være mest udtalt hvis man går med tætsiddende tøj.

For yderligere oplysninger kontakt Data- og klimainformation.

Forholdregler i tordenvejr

  • Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ heller ikke i et telt under et træ.
  • Prøv at undgå tårne, åbne pladser, sejlbåde og høje bjerge.
  • Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande – fx hegn, rækværk, vandhaner, varmeapparater eller apparater forbundet til el- og telefonnettene.
  • Det er ret sikkert at være indenfor, men luk døre og vinduer og undgå som nævnt ledninger, telefonen og rørføringer. En lynafleder gør selvfølgelig huset mere sikkert, men der er aldrig fuld sikkerhed for at den tager al strømmen.
  • Selv om telefonkabler i dag er nedgravede, er der eksempler på at lyn har fundet vej flere meter ned i jorden og videre gennem kablet. Det er dog ret sikkert at tale i telefon i dag under et tordenvejr og selvfølgelig meget sikkert i de ledningsløse mobiltelefoner. Man skal blot huske på at det stadig er en elektrisk ledende genstand, man har i hånden.
  • Det eneste der faktisk er helt sikkert, er at sidde i et helt lukket, jordet metalbur (et såkaldt Faradays bur) hvor man ikke berører siderne. En bil med lukkede døre, vinduer og soltag er et sådant bur. Lynet undslipper via hjulene, selv om dækkene er dårlige ledere. Andre transportmidler såsom fly, toge og skibe, fungerer også som metalbure.
  • Lad være med at tro at cykling er ufarligt. Fejlagtigt tror mange at dækkenes isolerende evne beskytter, men man skal altså sidde i et lukket metalbur for at være helt beskyttet.
  • I en båd med mast er der risiko for lynnedslag i masten. Hvis man bliver fanget på søen af et tordenvejr (ser lyn eller hører torden), er det altid en god regel at søge så langt væk fra masten som muligt fx bagerst i cockpittet og lade være med at røre elektrisk ledende genstande heller ikke fiskestangen.
  • Undgå helst badning.

*Note om Faradays bur: I arbejdet med statisk elektricitet beviste Faraday, at elektrisk ladning kun findes på overfladen af den opladede leder, og at den udvendige elektriske ladning ikke har indflydelse på noget inden i lederen. Det elektriske felts fuldstændige afskærmning med det indre af en leder kaldes populært Faradays bur. Det behøver ikke være et fuldstændig lukket bur der leder et lyn fx udenom, da flere forsøg har vist at et bur lavet af fx et groftmasket gitter sagtens kan lede den elektriske udladning udenpå buret. Elektriciteten søger populært sagt den nemmeste vej, nemlig gennem metallet, mens buret er upåvirket indeni. Dvs. forudsat at bilen, campingvognen, flyet eller toget mm. har et ydre sammenhængende metalbur og nogenlunde lukket (altså ikke en cabriolet og for at være på den sikre side skal vinduerne ligeledes være rullet op), yder dette "bur" en fuldstændig beskyttelse. Lynstrømmen ledes af metalkarosseriet til jord uden på kabinen.

Foto Kurt Winkler.
Foto Kurt Winkler.

Af John Cappelen
Redaktion Bjarne Siewertsen,
kommunikation@dmi.dk
© DMI, 21. juli 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder