twitter google+ facebook

Se antarktisk is-bro kollapse

Endnu en is-shelf er ved at bryde sammen på Den Antarktiske Halvø. Is-shelferne er vigtige for den antarktiske indlandsis; fordi de bremser gletscherne og hæmmer afsmeltningen.

Wilkins is-shelf, der ligger på den vestlige side af Den Antarktiske Halvø, er under kraftig nedbrydning.

I starten af april brød en smal is-bro - holdt på plads mellem to øer - sammen. Broen og store dele af is-shelfen driver nu væk som isbjerge.

En is-shelf er en gletscher, der flyder fra land ud over havet. Selv om der er vand under shelfen, er den frosset fast til fastland og øer.

Nedbrydningen af Wilkins isshelf har været undervejs i flere år, og specielt i februar 2008 og senere i maj brækkede store stykker af den smalle bro der blev holdt på plads mellem Charcot og Latady øerne.

Varmt og koldt på Antarktis

Den Antarktiske Halvø er et af de steder på kloden der har oplevet den kraftigste temperaturstigning i løbet af de sidste 50 år, og der foregår en markant afsmeltning af gletschere, havis og is-shelfer.

Seks is-shelfer på den vestlige side af Den Antarktiske Halvø er allerede kollapset, og Wilkins is-shelf er altså netop nu under kraftig nedbrydning.

Is-shelferne er vigtige for massebalancen af den antarktiske indlandsis; dels fordi de bremser de bagvedliggende gletschere, dels fordi de hæmmer afsmeltning fra selve gletscherfronten.

Opvarmningen af Den Antarktiske Halvø er foregået i en periode hvor middeltemperaturen over det meste af det centrale Antarktis ellers ikke har ændret sig væsentligt. Samtidig har den samlede havisudbredelse omkring kontinentet været forholdsvis stabil.

Billedserien fra den europæiske radarsatellit ENVISAT viser sammenbruddet af den ca. 60 km lange is-bro midt i billedet der strækker sig fra Charcot øen i bunden af billedet op mod selve is-shelfen. De sorte områder er åbent vand, og de grå ustrukturere områder er en blanding af isbjerge og havis. Data ESA. Klik på grafikken for en stor version (ca. 500 kb).
a) Den 2. april: Broen før sammenbruddet, hvor isen i broen er 200 til 300 meter tyk og kun ca. 800 meter på det smalleste sted.
b) Den 5. april: Den bredeste del af broen er netop kollapset.
c) Den 8. april: Store isbjerge river sig løs og broen bryder sammen.
d) Den 11. april: …sammenbruddet fortsætter.

Ozonlaget indblandet

En del af årsagen til at det centrale Antarktis har hidtil næsten været uberørt af den globale opvarmning er et andet menneskeskabt fænomen: hullet i ozonlaget over Sydpolen.

Normalt absorberes ultraviolet lys af ozon i stratosfæren og denne proces afgiver varme. Siden 1980'erne, hvor reduktionen af ozon over Antarktis tog fart på grund af menneskers udledning af CFC-gasser, er der blevet absorberet mindre ultraviolet stråling og temperaturen i stratosfæren er faldet med op til 10°.

Denne nedkøling af stratosfæren har forstærket cirkulationen i troposfæren (den nedre del af atmosfæren hvor vi bor) omkring Antarktis. Det fungerer som en effektiv, meteorologisk bremse på udvekslingen af varme mellem Sydpolen og omkransende luftmasser. Mens det centrale Antarktis ligger inden for den zone der har undgået opvarmning, så stikker Den Antarktiske Halvø udenfor.

Antarktis har flere store isshelfer. De største er Ross på 487.000 kvadratkilometer og Ronne på 430.000 kvadratkilometer (svarer til Frankrigs landareal), hvor der jævnligt brækker store isbjerge af. Isbjergene kan være på størrelse med Sjælland og 150-500 meter tykke.

Af Rasmus Tonboe, rtt@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, 
nsh@dmi.dk
© DMI, 15. april 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder