twitter google+ facebook

Salt og fugt fra følsom satellit

Ny følsom satellit fortæller om havstrømme, vandressourcer og den navigérbare havis.

Tidligt mandag morgen blev den europæiske satellit SMOS sendt i kredsløb om bord på et ombygget missil fra Plesetsk Cosmodrome i det nordlige Rusland. SMOS står for Soil Moisture and Ocean Salinity.

SMOS kredser nu omkring Jorden fra pol til pol i ca. 800 kilometers højde, mens den måler Jordens naturlige udstråling af radiobølger i et 1.000 kilometer bredt bånd under satellitten. Satellitten leverer data for saltholdighed, når den er over hav, og data for jordens fugtighed, når den befinder sig over land.

14 omløb om dagen

Satellitten når ca. 14 omgange omkring Jorden på ét døgn og dækker hele kloden i løbet af to dage. Vores breddegrader og pol-regionerne dækker den flere gange om dagen.

SMOS måler Jordens naturlige udstråling af radiobølger. Strålingen er meget svag, og det sætter store krav til instrumentets følsomhed, især når man vil måle selv små forskelle i havenes saltholdighed og jordens fugtighed. Ingen af dele har tidligere været målt fra satellit. SMOS er derfor et teknologisk gennembrud, hvor blandt andre Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har spillet en vigtig rolle.

SMOS i omløb i en tegners streg. Grafik ESA.
SMOS i omløb i en tegners streg. Grafik ESA.

Leverer vigtig forståelse

Havenes saltholdighed er væsentlig for forståelsen af oceanernes havstrømme. Udstrålingen fra havet, som SMOS måler, afhænger hovedsageligt af havoverfladens temperatur og saltholdighed. Temperaturen kan man måle med allerede eksisterende satellitter. Dermed kan saltholdigheden beregnes.

Jordens fugtighed er vigtig for både meteorologien og for kortlægningen af klodens vandressourcer. Målingerne over land afhænger af jordens fugtighed samt en lang række andre ting, som man kender fra andre satellitmålinger.

Målinger på tynd is

Under forberedelserne til satellitten deltog DMI i et mindre, internationalt projekt, der kortlagde satellittens anvendelse over havis ved polerne.

SMOS, der har daglig dækning af både Polhavet og havet omkring Antarktis, vil også kunne bruges til at måle tykkelsen af den tynde is. Denne sidegevinst ved satellitten kan vise sig vigtig, dels fordi hovedparten af varmeudvekslingen mellem atmosfæren og det isdækkede hav foregår igennem tynd is, og dels fordi den tynde is er mulig at navigere i.

Tynd is dækker enorme områder i Arktis og Antarktis i løbet af et par måneder om efteråret.

Der er meget mere om SMOS hos det europæiske rumagentur, ESA, i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Af Rasmus Tonboe, rtt@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, 
nsh@dmi.dk 
© DMI, 2. november 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder