twitter google+ facebook

Grønlands Indlandsis slankes også af varmt vand

Grønlands indlandsis indeholder ti procent af jordens ferskvand. Det svarer til, at verdenshavet stiger omkring syv meter, hvis al isen smelter.

Isen på Grønland er altså vigtig - også for resten af kloden. Alligevel er indlandsisens præcise reaktion på klimaændringer stadig ret usikker.

Massebalance

Indlandsisen er i balance, når den per år får tilført lige så meget masse i form af sne, som den taber ved smeltning og kælving af isbjerge. Der er dog mange faktorer, der påvirker denne massebalance.

I en netop udgivet artikel i 'Hydrological Processes' undersøger en gruppe forskere, med Edward Hanna fra Sheffield Universitet i spidsen, hvilket rolle havets overfladetemperatur spiller for massebalancen. Det gør de dels ved computermodellering - dels ved statistisk analyse på serier af hav- og lufttemperaturer omkring Grønland.

Land og hav mødes ved Tasermiut fjord i Sydgrønland. Foto Mads Hvid Ribergaard.
Land og hav mødes ved Tasermiut fjord i Sydgrønland. Foto Mads Hvid Ribergaard.

Mere sne og mere smeltevand

"Når havoverfladen bliver varmere, så øger fordampningen. Hvis den ekstra fugt driver ind over Grønland, resulterer det i mere nedbør. Samtidig tilfører den højere temperatur ekstra varme til den nedre atmosfære, og det øger den hastighed, isen smelter med. Det er det samlede bidrag, der afgør, om Grønlands indlandsis vokser eller svinder," siger medforfatter og klimatolog John Cappelen, DMI.

Ved at køre en regional model af atmosfæren omkring Grønland med to forskellige havtemperaturer skaffer forskerne sig indsigt i havets indvirkning på Grønlands klima og dermed på massebalancen af indlandsisen.

"Modelresultaterne viser - ikke overraskende - at volumen af Grønlands indlandsis bliver mindre når havtemperaturen øges 2 grader omkring Grønland. De 2 grader svarer godt og vel til det naturlige spænd, som de observerede havtemperaturer ændrer sig med," siger oceanograf og medforfatter Mads Hvid Ribergaard, DMI.

"Men det samlede bidrag fra processen er blot ti kubikkilometer per år. Det er langt under de observerede variationer. Største variationer i både nedbør og afsmeltning ses i Sydgrønland og Vestgrønland", forklarer John Cappelen.

I den benyttede model er der dog endnu ikke taget højde for ændringer i havisens udbredelse. Derfor er de ti kubikkilometer nok i den lave ende. Der skal altså mere end blot varmere havvand til at forklare det store massetab fra Grønland det seneste årti.

Flere faktorer på spil

"Systemet er meget komplekst. Der er mange processer, der endnu ikke er indført i modellen. Det gælder for eksempel ændringer i kælvningen som følge af øget temperatur. Vi mangler også en beskrivelse af mulige fænomener på global skala - som eksempelvis ændringer i jordens samlede ferskvandsbudget, og de ændringer, det medfører i havstrømmene, som igen kobler med atmosfæren. Men med udvidelser og forbedringer af modellerne øger vi løbende vores forståelse skridt for skridt," siger Mads Hvid Ribergaard.

Der er lagt et stort arbejde i at fremskaffe og kvalitetssikre data for både luft- og havtemperaturer samt at samle forskellige vurderinger af indlandsisens samlede massebalance.

"Vores tidsserier er generelt så korte - specielt i havet - at det er svært at drage endelige konklusioner. Men arbejdet tyder på, at ændringer i havets overfladetemperatur ikke alene forklarer de store ændringer i indlandsisens massebalance, vi observerer i disse år. Der er flere faktorer på spil," slutter John Cappelen.

Som en krølle på historien fremhæver forfatterne en påfaldende sammenhæng mellem havtemperaturerne på større dybde og en acceleration af bestemte gletschere i Sydøst- og Sydvestgrønland, som har kontakt til det dybe vand, hvilket er i tråd med et andet, nyere studie af Jakobshavn isbræ.  Men de noterer sig også, at datagrundlaget er for lille til en robust statistisk analyse.

For yderligere oplysninger kontakt Mads Hvid Ribergaard, Center for Ocean og Is, mhri@dmi.dk.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk.

© DMI, 27. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder