twitter google+ facebook

Tara slap ud af isen efter halvandet år

Forskningsskibet Tara slap mandag fri af et langvarigt iskoldt fangeskab, da det sejlede ud af isen et stykke nede i Grønlandshavet.

I begyndelsen af september måned 2006 sejlede Tara ind i pakisen mellem det Østsibirske hav og Laptevhavet lige inden den arktiske vinter satte ind og frøs skibet fast. Det blev indledningen på en ca 1.800 kilometer lang rejse drivende med isen hen over Polhavet.

Den kolde rejse var hverken et uheld eller utilsigtet, det var tværtimod meningen, at Tara skulle fungere som et flydende laboratorium. Undervejs har forskningsskibet indsamlet et væld at data i forbindelse med det international polarår (IPY) der løber nu (2007-2009).

Taras besætningen vinker farvel til en forsyningshelikopter umiddelbart efter fastfrysningen i september 2006. På isen foran skonnerten Tara ses forskellige opstillinger af måleinstrumenter og et kombineret ’redskabsskur’ og brændstof depot. Foto F. Latreille/Tara Arctic.
Taras besætningen vinker farvel til en forsyningshelikopter umiddelbart efter fastfrysningen i september 2006. På isen foran skonnerten Tara ses forskellige opstillinger af måleinstrumenter og et kombineret ’redskabsskur’ og brændstof depot. Foto F. Latreille/Tara Arctic.

Tara er en del af EU-kommissionens bidrag til IPY DAMOCLES projektet, hvor også forskere fra DMI deltager. DMI har blandt andet været med til at definere måleprogrammet for sne og is. Målingerne er løbende blevet foretaget af Taras besætning.

Nansen og Fram

Man har længe vist, at isen i Polhavet driver fra de Sibirske shelfer over Nordpolen, igennem Framstædet og ned langs Grønlands østkyst. Således foretog Nansen i 1893-1896 den første transpolære ekspedition med det norske skib Fram.

Nansens plan var at være den første, der nåede Nordpolen. Fram drev dog øst om Nordpolen og den del af planen fungerede ikke. Derimod fungerede Fram som et flydende laboratorium, og der blev løbende indsamlet meteorologiske og oceanografiske data fra et område, hvor der ikke tidligere været mennesker. Det var et væsentligt fremskridt for vores viden om Polhavet.

Taras drift-rute, markeret med sort linje, for hele den 503 dages indefrysning i den arktiske is. Til højre for Taras rute ses den rute Fram bevægede sig i 1893-96. Til venstre for Taras drift rute, i det Canadiske Basin, er vist hvordan bøjer der er udsat på isen har bevæget sig de seneste ca. tre måneder. Alle disse drift-spor antyder tydeligt den dynamik der er i de arktiske is-masser. Den røde prik på Taras rute ud for Østgrønland markerer Taras position umiddelbart før isen slap sit greb om skibet. Informationerne på denne illustration stammer fra www.seaice.dk/damocles.
Taras drift-rute, markeret med sort linje, for hele den 503 dages indefrysning i den arktiske is. Til højre for Taras rute ses den rute Fram bevægede sig i 1893-96. Til venstre for Taras drift rute, i det Canadiske Basin, er vist hvordan bøjer der er udsat på isen har bevæget sig de seneste ca. tre måneder. Alle disse drift-spor antyder tydeligt den dynamik der er i de arktiske is-masser. Den røde prik på Taras rute ud for Østgrønland markerer Taras position umiddelbart før isen slap sit greb om skibet. Informationerne på denne illustration stammer fra http://www.seaice.dk/damocles.

Mens det tog ca. tre for Fram, har Taras drift over Polhavet har kun varet. halvandet år. I den periode, hvor Tara har været i Polhavet, har forholdene været højst usædvanlige. Dels havde sommeren 2007 den hidtil laveste isudbredelse nogensinde og dels har den transpolære isdrift som Tara og Fram drev med været kraftig i 2007. Årsagen til den hurtige drift har dels været placeringen af tryksystemer, der har drevet vinden fra Beringstrædet mod Framstrædet og generelt tyndere is. Et tyndt isdække driver hurtigere end tyk is under de samme vindforhold.

Du har kunnet følge Taras drift på Google Earth, vi følger naturligvis op på de spændende resultater fra Taras ophold i isen.

Af Rasmus Tonboe, rtt@dmi.dk, Gorm Dybkjær og Leif Toudal 
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk 
© DMI, 25. januar 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder