twitter google+ facebook

Omskiftelig atmosfære giver omskiftelige vejrudsigter

Hvorfor skifter vejrudsigten nogle gange markant karakter ude på 5. til 7. døgnet spørger flere læsere. Her får du svaret.

Helgarderer DMI's meteorologer vejrudsigterne ude på femte til syvende-døgnet? Det spørgsmål får vejrtjenesten og Data- og klimainformation jævnligt fra læsere, der følger en bestemt dag  i regional- og landsudsigterne fra dagen første gang optræder til den oprinder.

Flere af læserne bemærker, at udsigterne indimellem skifter fra den ene udsendelse på dmi.dk til den anden.

Forklaringen skal hentes to steder; for det første i meteorologien og for det andet i de numeriske prognoser.

Meteorologiske faktorer

Danmark ligger i vestenvindsbæltet, og er der præget af polarfronten samt de tilhørende lavtryk, der kan ligge tæt på Danmark, nord for Danmark, eller syd for Danmark.

Når et lavtryk og en frontzone nærmer sig Danmark, er lavtryksbanen meget vigtig, idet bare en forskydelse på 100 kilometer mod nord eller syd kan betyde en stor ændring i vejret over Danmark, eller i den del af Danmark hvor det arrangement, som man har fokus på, ligger.

Lavtryksbaner
Skandinavisk type: Lavtrykket opstår syd for Grønland/Island og passerer ind over Syd/Midtnorge.
Skagerrak-type: Lavtryk forstærkes og bevæger sig syd om Norge. Den slags lavtryk kan bevare meget stor vindhastigheder.
Jyllandstype: Lavtrykket bevæger sig hurtigt stik øst fra de britiske øer, over Nordsøen til Jylland.

Når lavtrykket bevæger sig nord om Danmark vil vi typisk have vind fra sydøst, syd og sydvest i Danmark samt have en varm luft over området. Omvendt vil der være østlig, nordøstlig, nordlig og nordvestlig vind over landet, hvis lavtrykket bevæger sig på en kurs syd for Danmark og vi vil have en kold luft over området.

Afstanden til lavtrykket har også en betydning, idet der tæt på lavtrykket er kraftigere vinde end længere væk fra lavtrykket. I forbindelse med frontlavtryk vil afstanden have en stor betydning, idet frontens kraftigste nedbør ofte ligger inden for 100 km på hver side af lavtrykket eller okklusionspunktet.

Ud over at beliggenheden af fronter og lavtryk har betydning, så er der også en mere overset effekt, idet hastigheden også har indflydelse på vejret. Fronter bliver kraftigere, når de bevæger sig hurtigt og svagere, når de bevæger sig langsomt. For eksempel vil en svag front, der først var forventet natten mellem to dage måske bevæge sig lidt hurtigere og ankomme i dagtimerne med den sideeffekt at den forventede svage nedbør bliver kraftigere.

Når der er stor solindstråling om sommeren, så vil temperaturforskellene blive større og dermed vil nedbørsdannelsen blive kraftigere for koldfronter, mens den for varmfronter kan formindskes.

En luftmasse, der er på vej mod Danmark, påvirkes af det underlag, den bevæger sig hen over, og jo langsommere en luftmasse bevæger sig jo mere er den blevet ændret. Hvis en tør luftmasse bevæger sig hurtigt henover Nordsøen, optagerer den ikke så meget fugt, som en luftmasse, der bevæger sig langsomere. Det betyder, at mængden af sol og skyer også kan blive påvirket af ændring i luftmassens hastighed.

Numeriske prognoser

En syvdøgnsprognose bliver udarbejdet på grundlag af numeriske prognoser. Vejrmodellerne udregner de numeriske prognoser ud fra en beskrivelse af atmosfæren til et bestemt starttidspunkt. Modellen tager hensyn til starttilstanden og de utallige fysiske processer, der foregår i atmosfæren, og kommer så med en række bud på vejrudviklingen 10-15 dage frem.

Vejrmodellerne udvikles løbende, så de fysiske processer bliver bedre og bedre beskrevet, men de har stadig ikke alle detaljer og variabler med. Der vil altid være små processer, der ikke kommer med, og derfor kan der mangle den vekselvirkning, der foregår i den rigtige atmosfære. Usikkerheden i resultaterne stiger naturligvis med længden af prognosen, hvilket vi på dmi.dk afspejler i grafikken for 10. til 15. døgn.

Starttilstanden er heller ikke en entydig situation, så derfor kan prognoserne blive beregnet ud fra en forkert startsituation. Det tager man højde  for ved at beskrive op til 50 starttilstande, som alle er i overensstemmelse med de data, man har til rådighed. Resultatet er, at meteorologerne i realiteten får 50 bud på de kommende dages vejr fra computeren. I starten af udsigtsperioden ligner de hinanden, men ude på de 'sene' dage kan resultaterne være meget forskellige. Det er muligt at lave en statistisk behandling af det resultat, så der sidst i perioden kan gives nogle sandsynligheder for forskellige vejrudviklinger.

Hver gang en vejrmodel spytter nye prognoser, så har den fået nye data i form af vejrobservationer, og startbetingelserne for modellen bliver lidt anderledes. En ny hastighed på et lavtrykssystem, en lidt anden retning og pludselig kan vejrudsigten på syvende døgn for eksempelvis Esbjerg være ret anderledes. Til gengæld stiger sikkerheden på det vejr, som er umiddelbart forekommende.

Meteorologernes tolkning af de numeriske modeller er som hovedregel bedre end de rene prognoser, men der er variation fra måned til måned. For eksempel blev maksimumtemperaturen i januar på dag fem ramt inden for 2ºC af både meteorologer og numeriske modeller i 90 % af tilfældene, mens tallene for februar og marts for meteorologerne var 83 % og 52 %, hvor de numeriske prognoser var 76 % og 48 %.  

Der er altså forskel fra måned til måned, men selvom man oplever, at vejrudsigterne svinger, så er det ikke en helgardering fra meteorologernes side, men et udtryk for den usikkerhed der er i de numeriske modellers beskrivelse af atmosfæren.

Af Knud-Jacob Simonsen, sektionsleder i DMI's vejrtjenesteafdeling, kjs@dmi.dk

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 23. april 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder