twitter google+ facebook

Klimamotor genstartet i Labradorhavet

Dybvandsdannelse har stor betydning for klimasystemet og er den store motor bag Atlantens cirkulation. Efter års fravær er dybvandsdannelsen nu vendt tilbage til Labradorhavet.

Dybvandsdannelsen er vendt tilbage i Labradorhavet og til dels i Irmingerhavet i vinteren 2007/08. Der fremgår af en netop publiceret artikel i Nature Geoscience.

Dybvandsdannelse har stor betydning for klimasystemet og er den store motor bag Atlantens thermohaline cirkulation. Det tunge dybvand bevæger sig sydover i dybden, mens returstrømmen i overfladen, Golfstrømmen, til stadighed fører varme mod nord.

Dybvandsdannelsen foregår hovedsageligt i Grønlandshavet, i kontinentale havområder i det Arktiske Ocean og i Labradorhavet. I Labradorhavet var dybvandsdannelsen kraftigst i 1980'erne og i starten af 1990'erne. Siden har dybvandsdannelsen været lav eller helt fraværende.

Med rødt vises forløbet af varme, salte overfladestrømme i Nordatlanten imod de Nordiske Have og områderne for dannelse af dybvand. Returstrømmen af koldt vand vist med blåt sker ved stor dybde.
Med rødt vises forløbet af varme, salte overfladestrømme i Nordatlanten imod de Nordiske Have og områderne for dannelse af dybvand. Returstrømmen af koldt vand vist med blåt sker ved stor dybde.

Dannelse af dybvand sker meget forenklet som følge af kraftig afkøling i overfladen. Derved stiger overfladevandets massefylde, fordi koldt vand er tungt. Det kolde, tunge vand synker ned til større dybde og trækker derved nyt overfladevand til området.

Kjetil Våge fra Woods Hole Oceanographic Institution har sammen med en række internationale forskere påvist dybvandsdannelse i Labradorhavet i vinteren 2007/08. Ved hjælp af drivende bøjer, der automatisk måler hele vejen gennem vandsøjlen med jævne mellemrum, blev der målt nydannet dybvand ned til 1,8 kilometers dybde og lidt lavere i Irmingerhavet.

Dybvandsdannelsen er ikke så kraftig som i 1990'erne, men dog betydelig.

Normalt forventer man nogle særlige forhold året forud for dyb konvektion i Labradorhavet, men de var ikke observeret forud for vinteren 2007/08. Forskerne har derfor undersøgt hvorfor dybvandsdannelsen kom pludselig og fundet frem til, at det skyldes flere komponenter i dynamikken mellem ocean, atmosfære og is.

"Lavtrykkene i vinteren 2007-2008 har haft en styrke og bane der har bevirket, at nordvestenvinden i middel har været kraftigere end normalt. Hermed har kolde og tørre luftmasser fra det canadiske fastland strømmet ud over oceanet. En øget ferskvandstransport fra det Arktiske Ocean gennem det Canadiske Øhav og videre ned langs det vestlige Labradorhav har desuden bevirket, at havisen har kunnet brede sig ekstraordinært. Hermed har de kolde og tørre luftmasser fra det canadiske fastland kunnet bevæge sig uforstyrret ud mod det centrale Labradorhav, hvor det har trukket store mængder varme ud af oceanet og resulteret i dybvandsdannelse", forklarer DMI's Mads Hvid Ribergaard, der er medforfatter på artiklen.

Forfatterne spekulerer på, om dette års øgede ferskvandstransport langs Grønlands østkyst vil sprede sig til de indre dele af Labradorhavet og dermed forhindre konvektion i vinteren 2008/09. Svaret på dette spørgsmål må dog vente lidt endnu.

Reference:
Våge, K., Pickart, R.S., Thierry, V., Reverdin, G., Lee, C.M., Petrie, B., Agnew, T.A., Wong, A., and Ribergaard, M.H., 2008. Surprising return of deep convection to the subpolar North Atlantic in winter 2007-08. Nature Geoscience, doi:10.1038/ngeo382.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk 
© DMI, 3. december 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder