twitter google+ facebook

Klar nattehimmel gav flot 'Saturnformørkelse'

Normalt kalder vi det for en formørkelse, når et himmellegeme dækker for et andet, som for eksempel en sol- eller måneformørkelse. Men da Månen tirsdag aften den 22. maj skyggede for Saturn var begrebet ligesom ikke rigtigt dækkende, for udsynet til Saturn forsvandt i én time og ti minutter mellem 21.10 og 22.20 lidt afhængig af hvor i landet man befandt sig.

Saturn er dukket frem bag månen efter okkultationen. Saturn befinder sig til højre i billedet. Foto Jesper Grønne. Klik på billedet for fuld størrelse.
Saturn er dukket frem bag månen efter okkultationen. Saturn befinder sig til højre i billedet. Foto Jesper Grønne. Klik på billedet for fuld størrelse.

DMI's trofaste superfotograf Jesper Grønne var klar med kameraet i det midtjyske, da det var blevet tilstrækkeligt mørkt klokken 22.20 til at følge Saturns opdukken på Månens vestlige rand. Og den klare aftenhimmel satte scenen.

Fænomenet, når et himmellegeme blokerer for et andet, kaldes da også for ’okkultation’. Den mest almindelige okkultation er netop, når Månen blokerer for udsynet til stjerner eller planeter, som det var tilfældet tirsdag aften.

For en given position på Jorden vil en måneokkultation af de større planeter forekomme ca. én gang hvert andet år, dog med store variationer, men det er sjældent at udsynet og scenen er sat så spektakutært.

Har du billeder af okkultationen, så send dem til vejrmed@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. maj 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder