twitter google+ facebook

Jetstrømme er vejrets badeforhæng

Et badeforhæng adskiller det varme, våde og fugtige bruserum fra det køligere, tørrere badeværelse. Således markerer jetstrømmen også adskillelse mellem forskellige luftmasser.

Atmosfæriske jetstrømme er hurtige luftstrømme, som er tusinde af kilometer lange, og mellem 300 og 500 kilometer i bredden, når de er kraftigste.

Jetstrømmene optræder ved den såkaldte tropospause i 5 til 15 kilometers højde over områder, hvor varme og kolde luftmasser møder hinanden. De forekommer, hvor der er stærke kontraster mellem temperatur og tryk, som det for eksempel er tilfældet, hvor den kolde polare luft møder den subtropiske luft langs mellembreddegraderne 40-60° nord såvel som syd.

En meget simplificeret model af den globale luftcirkulation. Over Ækvator stiger den varme luft op, indtil den når tropospausen, hvorfra luften bevæger sig mod polerne. Corioliskraften tvinger denne luftstrømning mod højre på den nordlige halvkugle (og mod venstre på den sydlige), hvilket giver vestenvinde i højden. På vej mod polerne afkøles luften ved udstråling, bliver tungere og synker ned mod jordoverfladen omkring 30°N og S. På vej ned mod Jorden opvarmes luften igen som følge af kompression. I jordniveau opstår et højtryk og luften føres væk, delvist tilbage mod Ækvator og delvist mod nord. Den milde luft møder polarluften langs polarfronten omkring 60°N og S. Den tunge polarluft presser atter den varme luft op mod tropospausen.

Når en jetstrøm, hvor vinden blæser fra vest mod øst, befinder sig over Danmark, er vejret lunt mod syd og køligt mod nord. Faktisk kan det også ske, at jetstrømmen kan bugte sig og blæse den modsatte vej, og så vil vejret være lunt mod nord og køligt mod syd.

På den nordlige halvkugle gælder nemlig den regel, at vejret er lunt til højre og køligt til venstre for jetstrømmen, hvis man kigger i strømretningen, altså. har jet-vinden i ryggen. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt.

Flere jetstrømme

Der kan være flere jetstrømme mellem Ækvator og polerne, men de mest kendte er den subtropiske jet, som befinder sig på de lave breddegrader, og den polare jet, som dels er den kraftigste og dels befinder sig ved polarfronten.

Sagen kompliceres yderligere af, at de enkelte jetstrømme kan dele sig, samle sig igen eller smelte sammen med en anden. I det følgende vil kun den polare jet blive nævnt.

Hvad skaber disse ekstreme vindbånd?

Det gør Jordens rotation og trykforskelle mellem varme og kolde luftmasser!

I varm luft aftager trykket langsommere med højden end i kold luft. Hvis for eksempel lufttrykket er ens ved overfladen vil trykforskellen mellem den kolde og varme luft derfor vokse med højden og hele tiden med det laveste tryk i koldluften. Større trykforskel betyder kraftigere vind.

Jordrotationen forhindrer vinden i at blæse direkte fra højt mod lavt tryk og derved udjævne trykforskellene hurtigt. I stedet blæser vinden i den retning, hvor trykket ændrer sig mindst, på den nordlige halvkugle med det laveste tryk til venstre, hvis man kigger den vej, vinden blæser.

Animation af jetsstrømmens placering over Europa fra den 22. juli til den 2. august 2007. Animationen fra DMI's vejrmodel HIRLAM.

En stor røremaskine

Vindene i atmosfæren virker som en slags røremaskine, der forhindrer alt for store temperaturforskelle mellem troperne og de polare egne. Udjævningen af temperaturforskelle sker ved at kolde luftmasser fra polaregnene bevæger sig mod syd og varme luftmasser fra subtroperne bevæger sig mod nord. Den kraftige polare jet opstår i områder, hvor luftmasserne støder sammen og blandes under udvikling af lavtryk.

Jetstrømmene blæser normalt ikke som en ren vestenvind. De bugter sig i bølger hen over jordkloden på mellembreddegrader. Nogle gange når bølgetoppene op i polaregnene og bølgedalene ned i subtroperne. Både Jordens rotation og land-bjerge-hav mønsteret er med til at skabe bølgende jetstrømme. På en film af vindene i atmosfæren ses jetstrømmene at bugte sig af sted fra vest mod øst som ål i vand. Bølgebevægelsen mod øst er en følge af temperaturforskellen mellem Ækvator og pol.

Godt og dårligt sommervejr

Vejrmønstrene omkring de bugtende jetstrømme er komplicerede og der er højtryks- og lavtryksvejr på begge side. Generelt er vejret dog naturligvis varmest på den varme side af jetstrømmen.

Kigger vi i vindens retning fra en af jetstrømmens bølgedale mod bølgetoppen vil vi have køligt vejr med skyer, regn og blæst på den kolde side jetstrømmen. På den varme side vil vejret være varmt og ustabilt med mulighed for regn og torden.

Omvendt finder vi solrigt og tørt vejr på den kolde side af jetstrømmen, hvis vi fra en bølgetop kigger i vindretningen mod en bølgedal. Vejret er varmt og solrigt langs samme strækning på den varme side af jetten.

I juli 2007 befandt jetstrømmen sig generelt noget sydligere end ellers i sommermånederne, men det er ikke mere usædvanligt, end at det er forekommet mange gange tidligere.

Af Niels Woetmann Nielsen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 3. august 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder