twitter google+ facebook

Ny vejrsatellit op i nat

Det handlede først og fremmest om forsyningssikkerhed, da Europa natten til torsdag opsendte vejrsatellitten MSG-2.

Lige før midnat onsdag blev Europa en vejrsatellit rigere, da en Ariane-5 raket steg op fra rumhavnen Kourou i Fransk Guyana.

Om bord var nemlig satellitten MSG-2, der i løbet af 2006 overtager ansvaret som Europas vejrøje nummer ét. MSG-2 skifter ved den lejlighed navn til Meteosat-9. Satellitten er stort set magen til Europas nuværende vejrsatellit Meteosat-8, der forhåbentlig stadig har et par gode år foran sig.

Hele idéen med at få Meteosat-9 op nu handler om sikkerhed - forsyningssikkerhed. Fravær af satellitdata er nemlig et skrækscenarium i vejr-kredse, fordi de er helt afgørende for kvaliteten af vejrudsigter og varsler om farligt vejr.

Meteosat-9 i rummet. Fransk Guyana skimtes i det østlige Sydamerika. Grafik EUMETSAT.
Det var et imponerende syn, da den 747 tons tunge Ariane-5 raket steg mod himlen i styrtregn kort efter solnedgang lokal Kourou-tid.

"Kun med Meteosat-9 på plads i rummet kan vi garantere data af høj kvalitet til meteorologerne 365 dage om året, syv dage om ugen, 24 timer om dagen", fastslår EUMETSAT's pressechef Claudia Ritsert-Clark overfor dmi.dk.

EUMETSAT har ansvaret for at opsende og drive Europas meteorologiske satellitter og organisationens øverste chef er DMI's tidligere direktør Lars Prahm.

"Europa har allerede tre andre vejrsatellitter, men ingen af dem er af samme generation som Meteosat-8 og kan derfor ikke levere de mængder og typer af data, som vejrudsigten anno 2005 har brug for", forklarer Claudia Ritsert-Clark. Mange vejrmodeller anvender nu forskellige dataprodukter direkte fra satellitterne - et eksempel er de såkaldte vindvektorer, som DMI var de første i Europa til at anvende.

Flere af Europas ældre meteorologiske satellitter har desuden overskredet 'sidste holdbarhedsdag' betragteligt og har kun få måneder tilbage i sig. Meteosat-5 - der blev opsendt i 1991 - leverer således stadig data over det Indiske Ocean til trods for en forventet levetid på ca. fem år.

Men hvorfor har Europa overhovedet et meteorologisk satellitprogram? "Kan du forestille dig et liv uden vejrudsigter? Kan du forestille dig europæerne i situationer med farligt vejr uden ordentlig varsling fra de nationale meteorologiske institutter?", spørger Claudia Ritsert-Clark.

Efter lidt over to år med satellitbilleder fra 1977 til 1979 måtte meteorologerne faktisk undvære dem igen, da Meteosat-1 brød samme før efterfølgeren var klar og det prægede vejrudsigterne frem til 1981, hvor Meteosat-2 kom op.

Meteosat-9 koster omkring 1,2 milliarder kroner, men analyser viser, at de penge er godt givet ud. I 2000 anslog det britiske Bramhill Consulting, at satellitbaseret vejrobservation hvert år sparer Europa for udgifter på 0,9 milliarder kroner inden for områder som sikkerhed, trafik, landbrug og fiskeri. Med en forventet levetid på syv år skulle Meteosat-9 altså alt i alt blive en rigtig god forretning.

Af Niels Hansen

DMI, 21. december 2005.