twitter google+ facebook

Januarstormens liv og død

Ny rapport følger januarstormens færd fra De Britiske Øer over Danmark og Sverige til Østersøen og de baltiske lande.

Da stormen, der ramte Danmark den 8. januar 2005, var overstået, dokumenterede risikoanalyse- og genforsikringsmæglerselskabet Guy Carpenter dens liv og død i en rapport.

Rapporten er oprindelig udarbejdet som orientering til forsikringsselskaber, men da den indeholder mange interessante oplysninger, har dmi.dk fået lov til at gøre den offentlig tilgængelig.

Rapporten dækker januarstormen på hele dens færd fra De Britiske Øer over Danmark og Sverige til Østersøen og de baltiske lande.

Rapporten er på engelsk og beregnet til at blive læst eller printet med programmet Adobe Acrobat Reader.

I rapporten omtales januarstormen som Erwin / Gudrun, der er det navn henholdsvis det tyske og det norske meteorologiske institut gav stormen. Både Tyskland og Norge rammes normalt hvert år af flere storme, der gør navngivning praktisk. Danmark har i gennemsnit kun én storm om året og derfor er årstallet og eventuelt måneden tilstrækkelig navngivning.

DMI har gennem sin indtægtsdækkede virksomhed bidraget til rapporten med data og grafik, men har intet ansvar for indholdet generelt. Rapporten er udelukkende gjort tilgængelig til generel information og er ikke et videnskabeligt arbejde. DMI kan ikke besvare spørgsmål til rapporten men kun til januarstormen fra et meteorologisk synspunkt.

Forsiden af 'Windstorm Erwin / Gudrun - January 2005'. Erwin og Gudrun er henholdsvis det tyske og det norske navn for det, der i Danmark blev til januarstormen 2005.
Forsiden af 'Windstorm Erwin / Gudrun - January 2005'. Erwin og Gudrun er henholdsvis det tyske og det norske navn for det, der i Danmark blev til januarstormen 2005.

Spørgsmål og kommentarer til rapporten kan rettes til David Anderson fra Guy Carpenter på +46 8 5057 3543.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
DMI, 1. februar 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder