twitter google+ facebook

Tropiske orkaner lever af havet

Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring 26 - 27 °C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse.

Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en rigtig tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er så høj. Derudover kræves den afbøjende kraft – der påvirker alle ting, der bevæger sig på den roterende Jord – corioliskraften. De tropiske orkaner opstår derfor kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5° fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede. På selve ækvator er corioliskraften nemlig 0.

Overordnet kan man sige at en tropisk cyklon er en hvirvel i atmosfæren med vedvarende vinde ≥ 32,7 meter pr. sekund. Der er en veldefineret hvirvlende bevægelse med en størrelsesorden på gennemsnitlig ca. 500 kilometer. En organiseret voldsom opstigning af luft (læs: tordenbyger) giver skyspiralerne Der er meget lavt lufttryk i centret, og stærke vinde, der giver store bølger samt voldsom nedbør.

En tropisk orkan starter i det små – som en tropisk hvirvel af tordenvejr med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et nummer og følges derefter nøje. Indimellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan og nu får den så et på forhånd aftalt navn f.eks. "Katrina", samtidig med at det store beredskab træder i kraft (se mere om tropiske orkaner’s navne på National Hurricane Center’s hjemmeside http://www.nhc.noaa.gov).

Elementerne i en tropisk orkan: Hovedelementerne i en tropisk cyklon. De kraftigste vinde findes i øjemuren og det laveste lufttryk i selve øjet. Regnbåndene og den kraftige nedbør strækker sig langt ud fra centrum af systemet. Grafik Geologisk Nyt/DMI delvist modificeret efter 'Gyldendals store bog om vejret'. Gyldendal, 1999.
Elementerne i en tropisk orkan: Hovedelementerne i en tropisk cyklon. De kraftigste vinde findes i øjemuren og det laveste lufttryk i selve øjet. Regnbåndene og den kraftige nedbør strækker sig langt ud fra centrum af systemet. Grafik Geologisk Nyt/DMI delvist modificeret efter 'Gyldendals store bog om vejret'. Gyldendal, 1999.

Hvis man går ud fra navne, bruger man det græske alfabet α, β.. Der var rekord i navne i 2005, da tropisk storm zeta (ζ – 6. græske bogstav) optrådte og afsluttede listen fra 30. december 2005 til 7. januar 2006 i Atlanten. I alt blev det til 27 systemer i 2005.

Saffir-Simpson skala

Type Kategori Centertryk [hPa] Vindhast. [m/s]
Tropisk lavtryk TD - <17,5
Tropisk storm TS - 17,5-32,4
Tropisk orkan 1 >980 32,5-42,4
Tropisk orkan 2 965-980 42,5-48,9
Tropisk orkan 3 945-965 50,0-57,9
Tropisk orkan 4 920-945 58,0-68,9
Tropisk orkan 5 <920 >69,0

Tropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse. Vindhastigheden i kategori 5 orkaner starter på over dobbelt orkanstyrke – ca. 250 km/t!  Den tropiske orkan "Katrina" var en overgang en kategori 5 orkan, men den ramte New Orleans som en kategori 4.

Fuldmodne tropiske orkaner er ekstremt farlige for alt, hvad der kommer i vejen af skibe og fly, og hvis de rammer fastland, kan de nå at anrette store skader, selvom de "hurtigt" mister pusten, når de “går i land”. Orkanens grundlag – den livgivende vanddamp – er jo ikke mere tilstede. Det gælder også, når de møder koldere havvand.

Fra tordenbyger til hvirvlende dans. Montage af den tropiske orkan Ivan fra 2004. Den 2. september var den et tropisk lavtryk i Atlanten og den 15. september gik den i land i sydstaterne som en kategori 4 orkan og mistede derefter pusten. Indimellem havde den været kategori 5 flere gange. Kilde: NOAA.
Fra tordenbyger til hvirvlende dans. Montage af den tropiske orkan Ivan fra 2004. Den 2. september var den et tropisk lavtryk i Atlanten og den 15. september gik den i land i sydstaterne som en kategori 4 orkan og mistede derefter pusten. Indimellem havde den været kategori 5 flere gange. Kilde: NOAA.

De subtropiske højtryk styrer faktisk orkanernes bevægelse. I Atlanterhavet starter mange tropiske orkaner deres tilværelse ved Afrika’s vestkyst, hvorefter de bevæger sig mod vest tværs over Atlanten. På et tidspunkt er de nået om på vestsiden af et af de subtropiske højtryk, og de vil derefter have en tendens til at tage en nordligere kurs. I visse situationer kan de endda nå op i vestenvindsbæltet, hvor de kan starte en voldsom storm her. Et eksempel er Hurricane Maria, der startede i Midtatlanten sidst i august 2005, hvorefter den skiftede ham og tog på langfart. Den endte som et ekstratropisk system ved Vestnorge d. 14. september 2005 og gav store nedbørmængder i flere kystbyer her. Sandy, der fra oktober til november 2012, bevægede sig fra sit fødested ud for Nicaragua i den mexicanske golf nordpå over f.eks. Cuba og op langs den amerikanske østkyst er et andet eksempel på en hurricane der skiftede til et posttropisk system, da den gik i land syd for New York. Den fik på det tidspunkt yderligere energi ved mødet med meget kold luft fra nordlige kanter. Sandy ”døde” en lille uges tid inde i november i Melvillebugten i Nordvestgrønland efter at have givet uvejr op langs den grønlandske vestkyst forinden.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder