twitter google+ facebook

Tornadoer

Den mest voldsomme af disse hvirvler kendes også under navnet "tornadoer" og i disse kan vindhastigheden i den roterende bevægelse nå op på over 500 kilometer i timen, samtidig med at den fejer henover jorden med op til 200 kilometer i timen.

Skaderne efter en sådan tornado kan være ret omfattende på grund af de afsindige vindhastigheder og suget i ”snablen”. Det der forårsager mest skade overhovedet er, at store mængder materiale flyver rundt og bliver transporteret over store afstande.

Tornadoer forekommer i forbindelse med meget kraftige tordenbyger (superceller) i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men specielt over de centrale dele af USA, hvor mere end tusind er talt på et år. De dannes så tit på prærierne, at man kalder området for tornado-motorvejen, ”Tornado Alley”. Her opbygges gigantiske tordenbyger over den solvarme prærie, der vokser op til 15-20 kilometers højde.

Skitse af mesocyklon og tornado i en bygesky. Her ses mesocyklonens udstrækning fra skyens bund til toppen i den kraftige opdrift, der ligefrem ”buler” op i toppen. Det kaldes også for en “overshooting top” i fagsproget. Det ses også, at selve tornadoen ved hjælp af mesocyklonens opdrift som en hvirvel, der ved udstrækning bliver kraftigere og kraftigere. Kilde: Naturens Verden/John Cappelen.
Skitse af mesocyklon og tornado i en bygesky. Her ses mesocyklonens udstrækning fra skyens bund til toppen i den kraftige opdrift, der ligefrem ”buler” op i toppen. Det kaldes også for en “overshooting top” i fagsproget. Det ses også, at selve tornadoen ved hjælp af mesocyklonens opdrift som en hvirvel, der ved udstrækning bliver kraftigere og kraftigere. Kilde: Naturens Verden/John Cappelen.

I supercellestormen dannes tornadoerne i et samspil mellem mesocyklonen og mindre hvirveldannelser. Vindenes ændring både i vandret og lodret retning, der danner de mindre hvirvler – og den efterfølgende hvirvelstrækning i mesocyklonen’s opdrift – spiller de altafgørende roller. Som tegningen viser, mener man at neddriftsområdets vipning af horisontale luftrotationer, er årsagen til nogle af tornadodannelserne. De allerværste tornadoer dannes i grænseområdet mellem opvinds- og nedvindsområdet, hvor der er meget store modsatrettede vinde over korte afstande. Kilde: Naturens Verden/John Cappelen.

Fujita tornadoskala

Tornadoers ødelæggende kraft hænger i høj grad sammen med vindhastigheden i den roterende bevægelse, og det er netop derfor også baggrunden for Fujitas tornadoskala.

Dr. T. Theodore Fujita var en pioner inden for studiet af tornadoer og voldsomme tordenstorme. I 1971 foreslog han, at man skulle bruge en, af ham, udviklet tornadoskala opdelt efter skadesvirkninger. Da det selvsagt er ekstremt svært at måle tornadoens vinde direkte, var et estimat af vindene ud fra deres skadesvirkninger et rimeligt godt bud.

Fujita foreslog en skala fra 0 til 5 hvor de svageste tornadoer benævnes F0 og de stærkeste F5. De stærkeste F5 tornadoer er heldigvis forholdsvis sjældne. Fujita-skalaen er senere suppleret med erfaringstal (samlet af Allen Pearson fra det amerikanske National Severe Storms Forecast Center) for tornadosporets længde og bredde inden for hver kategori.

Fujita's tornadoskala

Intensitet Vind [m/s] Længde [km] Bredde [m] Skadevirkning
- 0-18 <0,5 <5  
F-0 18-32 0,5-1,5 6-16 Let
F-1 33-50 1,6-5 17-50 Moderat
F-2 51-70 6-16 51-160 Betydelig
F-3 71-92 17-50 161-500 Svær
F-4 93-116 51-160 501-1500 Voldsom
F-5 117-142 161-507 1501-5000 Meget voldsom

Tornadoer opdeles i en række klasser, F0 til F5, opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Angivelsen af tornadosporets længde i kilometer og bredde i meter er erfaringstal samlet af Allen Pearson. Sammenhængen mellem skadernes omfang og vindhastighederne er kun hypotetisk og ikke videnskabeligt testet.

I februar 2007 trådte en ny skala - den forbedrede F-skala - i kraft i USA. Her vurderes skaderne på en mere præcis og robust måde, uden det dog giver ophav til den store omkategorisering af historiske tornadoer. I et forsøg på at klassificere tornadoerne, har den amerikanske vejrtjeneste NWS inddelt dem i seks klasser, alt efter hvor ødelæggende de er. Skalaen benævnes Enhanced Fujitsa Scale (EF-skalaen), baseret på Ted Fujitsa oprindelige skala.

Den går fra EF-0 til EF-5, hvor EF-5 er den mest ødelæggende. Selvom skalaen udelukkende er baseret på graden af ødelæggelserne (og således kun kan bruges efter tornadoen har ramt), er der i praksis en sammenhæng mellem vindhastigheden og klassificeringen. Da mange tornadoer heldigvis hærger over åben prærie og ikke umiddelbart ødelægger så meget, kan disse ikke klassificeres.

Foto NOAA
Foto NOAA

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder