twitter google+ facebook

Skypumper

I mange lande kendes tornadoer som skypumper. De er afgjort i familie med hinanden, men skypumper optræder hyppigst i mindre kraftige udgaver, og de har et lidt andet dannelsesforløb.

De meget intense tornadoer, fra F3 til F5, er som regel forbundet med et supercelleforløb, hvor der er en mesocyklon tilstede. Forløbet for mindre intense tornadoer (F0 til F2) er oftest noget anderledes og kan f.eks. være forbundet med såkaldt misocyklon-hvirvelaktivitet (størrelsesordenen mindre end 4 kilometer).

Disse hvirvler kan opstå i områder, hvor vindene blæser “skarpt” mod hinanden langs en såkaldt konvergenslinje eller -grænse. Når vinden drejer på denne måde (wind-shear), er det at hvirvlerne kan opstå. Hvis disse rotationer bliver indfanget i kraftige bygeskyers opvindsområder, vil rotationen pga. strækningen af hvirvlerne forstærkes.

Danske skypumper

Denne tornado-producerende vejrsituation er den mest almindelige i Danmark, når vi ser skypumper – specielt over havet. Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik om, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. De er dog også observeret over land og om vinteren.

Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i Østersøen i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20°C og vandtemperaturen omkring 20°C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.

De kraftigste tornadoer kan formodentlig ikke dannes i Danmark, men danske tornadoer/skypumper kan blive alvorlige nok. Den kraftigste der er observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 over land nordvest for Holstebro hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det var formentlig en kraftig F1 tornado (på grænsen til F2).

Skematisk model af livscyklus i en skypumpe, der udvikles langs en konvergensgrænse. Den sorte linje er konvergensgrænsen, og hvirvlerne er markeret med store bogstaver (Carbone).
Skematisk model af livscyklus i en skypumpe, der udvikles langs en konvergensgrænse. Den sorte linje er konvergensgrænsen, og hvirvlerne er markeret med store bogstaver (Carbone).
Foto John Tancula, august 1999.
Foto John Tancula, august 1999.

I august 2002 var der usædvanlig mange skypumper, og Kim Mørk-Rasmussen fortæller om sin oplevelse den 19. august 1999:

"… En kraftig byge kommer fra Hørsholm mod Rungsted og udover vandet med retning lige nord for Ven. Ca. 1 km nord for havnen begynder nogle små skyklumper at snurre rundt og langsomt danne en søjle ca. 300-400 meter oppe i luften. 5 minutter senere 3 km fra kysten kan man se en lysegrå søjle 10-15 meter i diameter en tredjedel ned fra skyen. Søjlen vokser sig nu større (både lidt bredere, men især længere), så den efter 5 minutter kun mangler en tredjedel af sin længde for at kunne nå vandet.…"

Johan fortæller om den samme skypumpe:

"… Sejltur på Øresund, da vi fik øje på en skypumpe, der udgik fra en sort regnvejrssky. Det var næsten vindstille. Snablen nåede helt ned til havoverfladen, hvor den hvirvlede vand op til en højde af ca. 20-30 meter. Skypumpen blev iagttaget ca. ½ time, hvor den varierede i størrelse og intensitet. Snablen blev kortere og længere. På et tidspunkt slap den vandoverfladen.…."

Hvor kraftigt er suget i en skypumpe?
Hvis hvirvelrøret når ned til en vandoverflade, vil vanddamp transporteres op i røret og kan her danne "skyer" der hvirvles med rundt, samtidig med at vandet piskes op omkring skypumpen. Det er en misforståelse at vandet suges langt op i røret, da dette kræver et enormt trykfald i skypumpen. For blot at suge 5 meter vand op, kræves et trykfald på nær 500 hPa (millibar), et undertryk, der ikke forekommer i danske skypumper. Det er altså en kombination af skyer og vandsprøjt man ser. Over landjord vil hvirvelrøret piske og suge støv og jord op og derved "farve" røret.

Skypumper forekommer normalt i relativt roligt vejr, men i forbindelse med bygeskyerne og selve skypumperne kan vinden være endog særdeles kraftig, selvom vinden sjældent bliver mere voldsom end i en kraftig, dansk efterårsstorm. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper, og disse fænomener er også en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.

Skypumpe set fra svævefly mandag den 5. juni 2006. Foto Stig Øye.
Skypumpe set fra svævefly mandag den 5. juni 2006. Foto Stig Øye.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder