twitter google+ facebook

Tema: Når DMI varsler torden, kraftig regn og skybrud!

Lyn i København NV natten til 24. juni 2016. Foto Nikolaj Blichfeldt

Sommervejret arter sig jo meget forskelligt her i Danmark, og nogle gange melder meteorologerne om torden, kraftig regn eller om skybrud.

Når vejret går lidt amok er det typisk i forbindelse med den del af meteorologien, der har med fronter og byger at gøre. Og om sommeren når atmosfæren, fronter og byger indeholder godt med varme og fugtighed, bliver de ligesom en tung, våd karklud. Når ”karkluden” så endelig vrides, falder der store vandmængder ned til jorden.

Fronterne er trukket op
Vejrfronter er simpelthen grænseflader mellem to luftmasser. De kan betragtes som frontlinjer i en krig, hvor den varme luft repræsenterer den ene side og ”fjenden”, den kolde luft, er den anden side.

Med Danmarks beliggenhed med Nordsøen og Nordatlanten lige vest for, og det europæiske kontinents store landmasser lige syd for, er det derfor meget ofte, at vi får besøg af vejrfronter med det tilhørende vejr.

Henover fronten, hvor varm luft kommer i kontakt med den kolde, er der store variationer i temperaturen. Forskellen i temperaturen indikerer, hvordan styrken af fronten er. Hvis meget kold luft fx kommer i kontakt med fugtig luft af subtropisk eller tropisk oprindelse vil fronten kunne blive meget kraftig. Men hvis der derimod kun er en lille forskel i luftmassernes temperatur bliver fronten svag.

Kraftig regn i Danmark vil derfor typisk optræde, når vi har en strømning fra sydlige retninger af meget varm luft, og samtidig har kold luft, der presser sig på fra vest. Dette giver store temperaturkontraster i lufthavet over os, og potentialet for store regnmængder er til stede. 

Vejrkortet forud for et vådt tirsdagsdøgn i juli 2016, hvor varm luft i første omgang er på vej op over Danmark fra sydvest (fronter med røde buler), og kold luft fra Nordatlanten (fronter med blå takker)senere trænger frem fra vest. I Kalundborg faldt der hele 35 mm nedbør på 24 timer. Grafik Mogens Rønnebek

Ingredienserne for torden

Hvis der yderligere er ingredienser for torden til stede, så udvides varslingen også til at omfatte torden og skybrud. De tre ting, der skal være opfyldt for at få torden er:

  • fugtighed
  • ustabil luft
  • en mekanisme til at løfte luften

Disse ingredienser er ofte indeholdt i den varme luft umiddelbart foran den kolde luft, der avancerer og fortrænger den varme.

Tordenbygerne dannes således ofte i grupperinger, der er en blanding af talrige celler på meget forskellige udviklingsstadier.

Første alvorlige stadie i en tordenskys liv kaldes en TCU, Towering Cumulus eller optårnet Cumulus på dansk:

Eksempel på TUC. Foto NOAA

Dette eksempel er fra en amerikansk lærebog, det er kun sjældent og i meget varme somre, at CB når op over 12 km’s højde her i Danmark. Kilde NOAA

 

I en TCU er luften domineret af kraftige opvinde, hvor et fly vil opleve moderat eller måske kraftig turbulens.

Den fuldtudviklede tordensky, Cumulunimbus, forkortet CB, er så det mest farlige stadie, hvor store hagl, stærke vindstød og kraftig regn forekommer. En CB-sky vil alle typer af fly undgå at komme i kontakt med, da de kan give overisning af flyet og kraftig turbulens, der kan forårsage havari.

Forskellige stadier af tordenskyen. Figur NOAA

Hastigheden, som hele gruppen af tordenceller og fronter bevæger sig i i strømningen, er meget afgørende for mængden af regn, der falder på det enkelte sted. Ofte ser man, at nye celler opstår i halen af døende celler og fortsætter i nogenlunde samme spor. Dette kan give meget store regnmængder på relativt små arealer.

Nye celler opstår som trold af en æske
De atmosfæriske betingelser kan også medføre, at nye celler opstår som trold af en æske, og det er næsten umuligt for meteorologen at forudsige præcis, hvor dette vil ske. Derfor vil meteorologen i meldinger og varsler om forventet skybrud ofte ”male med bred pensel”, da det i forhold til rum og tid er svært at komme med meget præcise prognoser for fænomenet skybrud.

I Danmark har man målt op til 70 mm regn på 15 min. Under tropiske forhold kan skybrud være 5-6 gange kraftigere.

Danmarks dyreste skybrud kostede forsikringsselskaberne ca. 3 mia. kr. Det forekom i København den 2.7.2011, hvor der i Københavns centrum faldt over 100 mm regn på et par timer. Det kraftigste skybrud i Danmark forekom den 20.8.2007 i Gråsten; her faldt der 142 mm på halvanden time.

Hagl følger ofte med
Hagl er en form for nedbør der opstår, når opdriften i tordenvejr bære regndråber opad ind i ekstremt kolde områder af atmosfæren, hvor de fryser til is. I det tempererede Danmark når hagl normalt ikke størrelser, der forårsager alvorlige skader, men i varmere klimazoner i Sydeuropa og navnlig USA kan hagl vokse til utrolige størrelser, der skaber ødelæggelser for millioner af dollars.

Penny, Nickel og Quarter størrelser af hagl. Sidstnævnte er varselkriteriet i USA. Foto NOAA

Varsler om farligt vejr i Danmark

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel. En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr, når der er overblik over hvilke og hvor store områder, der bliver ramt af det farlige.

En risikomelding er ikke ensbetydende med, at farligt vejr kommer, men at det er en mulighed. 

Stormen Bodil gav den 6. december 2013 oversvømmelser på bl.a. Frederiksborgvej i Roskilde. Foto Martin Stendel

Skrevet af Mogens Rønnebek, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. juli 2016.