Udskridning indtræffer sjældent under kørsel lige ud med konstant hastighed. Den sker oftest i sving og ved acceleration eller bremsning – også bremsning med motoren. Som regel skyldes udskridningen for stor hastighed i sving eller hjulspin som følge af for stort speedertryk i forhold til friktionen mellem dæk og vej.

I biler med elektronisk stabilitetskontrol eller antispin-system er risikoen for udskridning på grund af hjulspin elimineret, og stabilitetskontrol-teknikken hjælper yderligere stærkt til at bevare kontrollen over bilen ved for hurtig kørsel i sving.

I de ældre biler med bremser uden antiblokering-system, ABS, indebærer bremsning i glat føre stor risiko for udskridning.

Men i det store flertal af biler, som nu har ABS, giver selve det at træde hårdt på bremsen derimod ikke risiko for at skride ud. Hjulene kan simpelthen ikke blokeres med bremsepedalen, heller ikke i sving og i undvigemanøvrer, hvor man således vil kunne styre samtidig med, at man bremser, hvis der ikke er alt for glat – som på isslag – til overhovedet at kunne bremse.

Foto Claus Kern-Hansen
Foto Claus Kern-Hansen

Men bremsning med motoren ved at slippe speederen giver stadig risiko for blokering af de trækkende hjul i glat føre – og dermed udskridning – i alle biler, uanset om de er udstyret med stabilitetskontrol-, antispin- og/eller ABS-teknik eller ej. Denne risiko er dog mest knyttet til kørsel i lavt gear eller med så høj hastighed i topgear, at det er uforsvarligt i glat føre.

Under alle omstændigheder er kørehastigheden helt bestemmende for, hvor vidt de moderne teknologier kan hjælpe mod udskridning. Hvis man kører alt for hurtigt i forhold til den forhåndenværende friktion mellem dæk og vej, kan de ikke forhindre, at man fuldstændig mister kontrollen over bilen.

Hvad man skal og kan gøre, hvis man mærker tegn på udskridning, afhænger først og fremmest af, om bilen har elektronisk stabilitetskontrol eller ej, og – hvis ikke – om motoren trækker på forhjulene eller på baghjulene. (Nye familiebiler og sportsvogne med 4-hjulstræk har altid elektronisk stabilitetskontrol).

 

Med elektronisk stabilitetskontrol

Hvis man mærker en let udskridning i en bil med elektronisk stabilitetskontrol, skal man normalt ikke foretage sig noget selv, men lade stabilitetskontrol-teknikken neutralisere udskridningen.

I milde tilfælde sker det helt udramatisk – somme tider kan stabilitetskontrollen faktisk gribe så hurtigt ind, at man knapt når at mærke en udskridning, før den er standset.

Hvis hastigheden i et sving er så høj, at bilen glider mærkbart sidelæns, mens den automatisk stabiliseres, skal man ikke gøre andet end at dreje mere på rattet for at komme ud af svinget uden at forlade vejen eller ende i modsat vejbane.

Hvis man tydeligt mærker, at bagvognen skrider ud i et sving, skal man dreje rattet til samme side, som bagvognen skrider ud imod – svarende til det første trin i den opretningsmetode, der er beskrevet og illustreret i nedenstående afsnit om bagvognsudskridning i biler uden elektronisk stabiliseringkontrol (i biler med stabiliseringskontrol overflødiggør den de følgende, mere kritiske opretningstrin).

Kort sagt vil den elektroniske stabilitetskontrol altid hjælpe bilisten i større eller mindre grad afhængig af, hvor store sideværts kræfter der er i gang i forhold til friktionen mellem dæk og vej – hvilket afhænger af svingets krumning og farten.

Grænsen for, hvor stabilitetskontrol-teknikken må give op, ligger cirka omkring, hvor en øvet vinterrally-kører ikke vil kunne holde bilen under kontrol med teknikken slået fra.

Læs mere om elektronisk stabilitetskontrol under Kend bilens teknik og Elektronisk stabilitetskontrol.

 

Uden elektronisk stabilitetskontrol

Selv i biler uden elektronisk stabilitetskontrol/antispin lader mange udskridningssituationer sig forbavsende nemt redde, hvis man bevarer fatningen og bærer sig rigtigt ad.

Hvis man er rutineret, kan man i nemme tilfælde blot afpasse trykket på speederen eller koble ud, så hjulspinnet bringes til ophør.

I topgear på en vejbane, der ikke er meget glat, kan man måske nøjes med blot at slippe speederen. Men principielt gælder, at den pludselige motorbremsning, der sker ved at slippe speederen, i sig selv kan fremkalde en udskridning. Hvis bilen har baghjulstræk, vil den da begynde at dreje om sig selv og kan komme ud af kontrol. Derfor er udkobling sikrest.

I en forhjulstrukket bil sker der normalt ikke noget ved at få kortvarigt hjulspin. Hvis hjulene ikke spinner meget voldsomt og længe, bevares styrekontrollen.

I en baghjulstrukket bil vil hjulspin derimod føre til en meget mere risikabel sidelæns bagvognsudskridning, som man øjeblikkeligt skal reagere over for som beskrevet og illustreret i det følgende.

Bagvognsudskridning

Hvis bagvognen skrider ud til siden, fordi baghjulene mister grebet først – hvilket oftest er, hvad der sker med baghjulstrukne biler, men også kan ske med forhjulstrukne – er det kun i meget nemme tilfælde nok at koble ud eller, med baghulstræk, lette trykket på speederen. Man skal som regel også bruge rattet og styre ind i skredet – kontrastyre – altså til den side som bagvognen skrider ud mod.

Men det er vigtigt at gøre det rigtigt. Ellers kan man ende i en farligere udskridning til modsat side.

Når man mærker bagenden skride ud, skal man frem for alt ikke være bange for at dreje rattet for meget. Det er ret ligegyldigt, hvor meget man drejer rattet, blot man drejer det tilstrækkeligt – altså hellere for meget end for lidt. Det vigtigste er, at man drejer det straks, når man mærker bagvognen skride ud.

Den næste fase er langt mere kritisk. Hvis man ikke har øvelse i at bringe en bil ud af bagvognsudskridning, vil man nemlig være tilbøjelig til at fortsætte med at styre ind i skredet, til man mærker, at bilen er blevet rettet helt op – og dermed lægger man op til en bagvognsudskridning til den modsatte side.

Hvor hurtigt rattet skal drejes tilbage afhænger af mange faktorer, men som hovedregel gælder, at man skal søge at være forud for bilens bevægelser i sine reaktioner, og at det er bedre at dreje for hurtigt end for sent tilbage.

Hvis bagvognen ved forkert manøvrering bliver bragt ind i et nyt, modsat skred, skal man igen søge reagere forud for bilens bevægelser. Selv om bagvognen kommer til at slå fra side til side flere gange, skal man ikke af den grund opgive håbet.

Det afgørende er, at bagvognen ikke skrider så langt ud til en af siderne, at vinklen mellem bilens længdeakse og bevægelsesretningen bliver lige så stor som vinklen for forhjulenes største styreudslag. I så fald vil man ikke kunne standse udskridningen. Hvis bilens rotationsmoment er stort og vejen meget glat, kan den kritiske vinkel      mellem bilens længdeakse og bevægelsesretning være væsentlig mindre.

Læs mere om forhjulstrukne og baghjulstrukne biler i glat føre.

 

Nødbremsning med ABS og uden

Med ABS-bremser vil man som nævnt ovenfor aldrig kunne blokere hjulene, ligegyldigt hvor hårdt man træder på pedalen, heller ikke hvis man bremser og styrer samtidig som for eksempel i en undvigemanøvre – hvor det i øvrigt er vigtigt at blive ved med at træde på pedalen under hele manøvren.

Men hvis man aldrig har prøvet at træde bremsepedalen pludseligt og hårdt i bund i en bil med ABS, kan de lyde og de pedalvibrationer, der kan opstå ved at gøre det, virke forvirrende og føre til uhensigtsmæssig reaktion i et kritisk øjeblik. Derfor bør man gøre sig fortrolig med fornemmelsen ved nogle gange under sikre forhold at bremse så kraftigt, at systemet går i funktion.

I glat føre vil man få fornemmelsen med moderat tryk på bremsepedalen ved blot 10-30 km/t. På tør eller almindelig våd vej kan det være nødvendigt at køre noget hurtigere – og i nogle biler kan det kræve et meget hårdt tryk, men man skal ikke være bange for at træde til.

Uden ABS kan det i en kritisk situation i glat føre være nærmest umuligt at tilpasse trykket på bremsepedalen, så man undgår blokering, der forlænger bremselængden og kan føre til udskridning. Og man må slet ikke regne med at kunne bremse og styre samtidig.

I praksis vil såkaldt stød- eller pumpebremsning næsten altid være mest effektiv. Den udføres i sin simpleste og nemmeste form ved skiftevis at træde hårdt på bremsepedalen og slippe den helt igen i hurtig takt – cirka 2 gange i sekundet.

Hvis man har god føling med bremseeffekten, og hvis det ikke er meget glat, kan man tilstræbe at holde trykket på pedalen lige under blokeringsgrænsen og nøjes med at mindske det et øjeblik hver gang, man føler, at man er ved at overskride grænsen. Men det forudsætter koldsindighed og meget sikker fornemmelse.

Begge metoder lykkes bedst – eller kun – hvis man på forhånd har øvet dem under sikre forhold.

 

Kørselsteknik i glat føre skal indøves

Man ikke må regne med, at man kan nøjes med at læse sig til med held at kunne gennemføre de manøvrer, der er nødvendige i de mest kritiske udskridningstilfælde.

Manøvrerne kræver øvelse, og det kan være vanskeligt at finde steder, hvor man på egen hånd kan træne i fuld sikkerhed for sig selv og andre – og bilen.

Men der udbydes glatførekurser mange steder i landet af forskellige arrangører.De holdes hele året rundt på kunstigt anlagte baner og kan omfatte gennemgang af elementær køreteknisk teori. Deltagelse i disse kurser er dækket af den almindelige ansvars/kaskoforsikring

Glatførekurser kan for eksempel typisk omfatte øvelser i opretning af forhjulsudskridning og/eller baghjulsudskridning, kombineret bremse- og undvigemanøvre og katastrofe-opbremsning.

 

       

Den fundamentale regel for opretning af en bil, der skrider ud med bagenden, er at styre ind i skredet – til samme side, som bagvognen skrider ud mod – og samtidig koble ud eller lette passende på speederen.

I milde tilfælde sker fuld opretning uden videre med denne enkle manøvre.

Forkert

Men i alvorligere tilfælde kan resultatet blive en kraftigere udskridning til modsat side, hvis man ikke i tide sørger for at dreje rattet tilbage.

Rigtigt

En ny udskridning til modsat side standses i mange tilfælde bedst ved at dreje hjulene lidt i modsat retning af den første drejning allerede inden, bagvognen er kommet på plads igen. Det gælder især ved hurtigt udskridende bevægelse af bagvognen. Hvis manøvren er udført rigtigt, kan kørslen derefter fortsætte på normal måde.

Altid vigtigt

Under hele opretningsmanøvren skal man enten lette trykket på speederen passende –  ikke så meget, at der sker motorbremsning – eller koble ud for at ophæve eventuel hjulspin.

Man må aldrig pludselig blot slippe speederen helt og derved risikere at blokere de trækkende hjul gennem motorbremsning (det svarer i den situation til hjulspin)

Af Tage Schmidt
Redaktion Michella Rasmussen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 20. november 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder