twitter google+ facebook

Underordnede skyer

Pileus er en underordnet sky med ringe horisontal udstrækning i form af en kasket eller hætte oven over eller forbundet med den øverste del af en cumuliform sky, som ofte trænger igennem den. Pileus optræder hovedsageligt med cumulus og cumulonimbus.

CL2 Cumulus congestus pileus. (Jesper Grønne) - fra Sommerglimt 13 (august 2012)

Velum er tilhørende skyslør med stor horisontal udstrækning som ligger over eller er forbundet med den øvre del af en eller adskillige cumuliforme skyer, som ofte trænger igennem det. Velum optræder især med med cumulus og cumulonimbus.

Pannus er lasede trevler som nogle gange udgør et sammenhængende lag, der er placeret under en anden sky og nogle gange forbundet med denne. Denne underordnede sky optræder mest med altostratus, nimbostratus, cumulus og cumulonimbus.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder