twitter google+ facebook

Skytyperne

Typerne intortus, vertebratus, undulatus, radiatus, lacunosus og duplicatus henviser til skyernes form. Typerne translucidus, perlucidus og opacus henviser til graden af skyernes gennemskinnelighed.

Intortus er cirruskyer, hvis tråde er bøjet meget uregelmæssigt og ofte tilsyneladende er sammenfiltret på en ustadig måde.

Vertebratus er skyer hvis elementer er arrangeret, så de ligner en ryghvirvel, ribben eller et fiskeskelet. Gælder primært for cirrus.

Undulatus bruges om skyer i mindre stykker, flager eller lag, som udviser bølgestruktur. Kan gælde for cirrocumulus, cirrostratus, altocumulus, altostratus, stratocumulus og stratus.

Radiatus er skyer i brede parallelle bånd som, på grund af perspektivet, synes at konvergere mod et punkt på horisonten eller, hvis båndene krydser himlen mod to modstående punkter på horisonten. Disse kaldes strålingspunkter. Bruges om cirrus, altocumulus, altostratus, stratocumulus og cumulus (se CM5 under 27 skytyper).

Lacunosus er skyflager eller lag, som regel meget tynde, karakteriseret ved mere eller mindre regelmæssigt fordelte runde huller, hvoraf mange har frynsede kanter. Skydele og klare mellemrum er ofte arrangeret på en måde, der minder om et net eller en bikage. Gælder især for cirrocumulus og altocumulus, men også – skønt sjældent – stratocumulus (se CH9 under 27 skytyper).

Duplicatus kaldes overliggende skyflager eller lag der ligger i svagt forskudte niveauer og som somme tider er delvist sammensmeltede. Gælder for cirrus, cirrostratus, altocumulus, altostratus og stratocumulus.

Translucidus kaldes en udstrakt skyflage eller et lag hvoraf størstedelen er så gennemskinneligt, at Månens eller Solens position afsløres. Gælder for slægterne altocumulus, altostratus, stratocumulus og stratus (se CM1 under 27 skytyper).

Perlucidus bruges om en udstrakt skyflage eller et lag, der har tydelige mellemrum mellem delene. Mellemrummene kan være små. Mellemrummene gør det muligt at se Solen, Månen, den blå himmel eller overliggende skyer. Ses hos altocumulus og stratocumulus (se CM3 under 27 skytyper).

Opacus bruges om en udstrakt skyflage eller et lag, hvoraf størstedelen er tilstrækkelig uigennemskinneligt til helt at skjule Solen eller Månen. Bruges om slægterne altocumulus, altostratus, stratocumulus og stratus.

CH9 Cirrocumulus lacunosus, makrelskyer jævnt fordelt i et enkelt lag.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder