twitter google+ facebook

Eksotiske skyer

Iriscerende skyer. Farverne opstår som en blanding af lysstråler der er blevet diffrakteret (fænomen der skyldes lysets bølgenatur) på ydersiden af meget små vanddråber. Hver størrelse dråbe giver sit eget sæt af farvede ringe, der så blandes og giver de overlappende blide farver og det lidt ujævne udseende.

Iriscerende skyer. (Jesper Grønne) - Fra Sommerglimt 13 (august 2012)
Iriscerende skyer. (Jesper Grønne) - Fra Sommerglimt 13 (august 2012)

Lysende natskyer. Højtliggende skyer, der opstår når af is- og aerosol-partikler, belyses af Solen efter solnedgang. Før vi kan se skyerne, skal de dannes helt oppe nær grænsen til verdensrummet – i 70 til 90 kilometers højde. Samtidig skal Solen være mellem fem og 13 grader under horisonten, og vejret skal naturligvis være klart.

Dække af lysende natskyer med stor udbredelse den 25. juni 2009. Skyerne ligger i 70 til 90 kilometers højde. (Jesper Grønne) - Tryk på billedet for at komme til temaforsiden om lysfænomener.
Dække af lysende natskyer med stor udbredelse den 25. juni 2009. Skyerne ligger i 70 til 90 kilometers højde. (Jesper Grønne) - Tryk på billedet for at komme til temaforsiden om lysfænomener.

Polarstratosfæriske skyer (PSC). Meget højtliggende skyer, der dannes i stratosfæren, ses ofte med et flot farvespil i polarområderne. Dog er der en skyggeside bag deres flotte facade. De spiller nemlig en afgørende rolle for dannelsen af ozonhuller. Læs mere om de polarstratosfæriske skyer i "Ozon og UV-stråling"-temaet.

Foto af de smukke polarstratosfæriske skyer. Billedet er taget den 30. januar 2008 i Tasiilaq, Grønland. Foto Aqqalooraq Kielsen.
Foto af de smukke polarstratosfæriske skyer. Billedet er taget den 30. januar 2008 i Tasiilaq, Grønland. Foto Aqqalooraq Kielsen.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder