twitter google+ facebook

De ti hovedslægter

De ti hovedslægter er alle almindelige skyer i Danmark. De fleste har danske navne og så kan de fortælle om det kommende vejr. Det kan kort stilles op som følger. De kan også ses i plakatform her:

Skyplakat A4 (pdf)
Skyplakat A1 (pdf)

Cirrus (CH4) eller fjerskyer ligger 5-13 km oppe og består af iskrystaller. De er hyppigt et tegn på at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig.

Cirrocumulus (CH9) eller makrelskyer er perlemorsagtige lagskyer med bølgeformet struktur i 5-13 km’s højde der hyppigt optræder før og efter fronter. De består af iskrystaller. Øges de i antal, nærmer en varmfront sig.

Cirrostratus (CH5) eller slørskyer er højtliggende tågeagtige skyer uden tydelig struktur. De befinder sig i normalt i 5-13 km’s højde og består af iskrystaller. Øges de i antal nærmer en varmfront sig og det bliver snart regnvejr. Solen kan tit ses tydeligt igennem og lysets brydning i iskrystallerne danner til tider en halo.

Altocumulus (CM3) eller lammeskyer er mellemhøje lagskyer med bølgeformet struktur, der ligger 2-7 km oppe. De optræder tit ved fronter, men kan også være sammenfaldende cumulusskyer

Altostratus (CM1) er tågeagtige mellemhøje lagskyer uden tydelig struktur. De ligger i 2-7 km’s højde. De kan ligesom cirrostratus indikere at en varmfront nærmer sig.

Stratus (CL6) eller tågeskyer er diffuse lagskyer der undertiden giver let finregn. De ligger i en højde af op til 2 km og består af vanddråber. De kan varsle at en varmfront er meget nær. Hvis de ligger på jorden kaldes de tåge.

Stratocumulus (CL5) er lave bølgede lagskyer med tydelig struktur med en underside under 2 km over jordoverfladen. De består af vanddråber og de indikerer en opstigning af en stor fugtig luftmasse enten over et opvarmet landområde eller af et frontsystem.

Cumulus (CL2) eller blomkålskyer er mere eller mindre optårnede skyer med tydelige konturer dannet i ustabil luft. Skyerne der består af vanddråber giver oftest ingen nedbør.

Nimbostratus (CM2) er regnskyer med stor lodret udstrækning. De forekommer især i forbindelse med fronter og giver tit jævn dagsregn. Undersiden ligger i 1-3 km’s højde.

Cumulonimbus (CL9) eller bygeskyen opstår ved videreudvikling af cumulus. I toppen ses ofte en cirrusskærm, der også kaldes ambolten. De kan ved koldfrontpassager og på varme sommerdage give kraftige regnbyger, ligesom der er risiko for torden og hagl. Om vinteren giver de kraftige snebyger. De bliver meget høje, helt op til tropopausen, der nogle steder rækker op til 20 km’s højde.

Sådan ser skyplakaten ud:

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder