twitter google+ facebook

De 27 skytyper

Skybeskrivelserne her giver et lille indblik i denne uendelige variation, men er samtidig ordnet strengt efter de 27 forskellige meteorologiske skytyper hver for sig med et så godt som muligt repræsentativt dansk skybillede, beskrevet i sammenhæng med den vejrsituation skyen er opstået i. Desuden vises skysymbolet. Billederne er alle sammen originale optagelser optaget, på nær få undtagelser, i perioden 2007-2008 henover året på Sydsjælland af Robert Hinnerskov.

Udgangspunktet er at vise, hvad man kan se på himlen set i sammenhæng med skiftende vejrsituationer, årstider og fremherskende vejrsystemer.

Vi er faktisk smadderheldige, for Danmark ligger nemlig et unikt sted på kloden hvor det meste vejr og de fleste luftmasser passerer forbi året igennem. Med luftmasserne og det omskiftelige vejrlig følger alverdens skyer, så kig op og nyd det!

CL1 Cumulus humilis, smuktvejrscumulus med ringe vertikal udstrækning.

En dag med vestenvind, hvor en højtryksryg passerer området. Der er ringe cumulusaktivitet og skyerne bliver ikke større end små vattotter, cumulus humilis. Skyerne forbliver hvide grundet deres ringe tykkelse. Sådan en dag skal man spejde modsat billedet, nemlig mod sydvest, for andre skytyper kan afsløre, om der er nye frontsystemer undervejs til næste dag. Området ligger nemlig i en vestlig strømning. Men her bliver det resten af dagen pænt og solrigt vejr uden byger. Glumsø, den 18. juli 2007 kl. 14.45, retning øst.

CL2 Cumulus congestus, staksky med moderat eller stor vertikal udstrækning.

Efter en nat med regn (der faldt 8 mm fra en sydfra kommende front) er luften fugtig og lettere instabil. Der dannes cumulus congestus, cumulusskyer med stor vertikal udstrækning, som sædvanligvis har udvækster i form af kupler eller tårne. Det varsler byger i løbet af dagen medmindre lufttrykket stiger, samtidig med at en højtryksryg er på vej ind over området. I så fald vil cumulusaktiviteten dø ud i løbet af dagen og vejret bedres. Dette var ikke tilfældet her, idet et lavtryk er under dannelse tæt på Danmark. Juli 2007 blev i øvrigt et særdeles vådt bekendtskab. På sådan en formiddag med store cumulusskyer skal man i øvrigt holde øje med skyernes underkant. Er den skarpt aftegnet, vil skyerne udvikles. Er underkanten derimod blød og vatagtig bliver skyerne formentlig ikke større. Glumsø, den 4. juli 2007 kl. 9.29 retning sydsydøst.

CL3 Cumulonimbus calvus, bygesky uden ambolt.

Et område med byger trækker op syd fra. Et lavtryk under udvikling over sydlige Nordsø nærmer sig området med byger og tiltagende vind. Billedet viser nydannede bygeskyer, cumulonimbus, dog uden den store hvide skærm, som kaldes en ambolt. Der er bygeaktivitet i området, og her kl. 18.30 er bygerne stadig ved at udvikles. Bemærk de veludviklede skyceller, som under ”normale” forhold ville gå i opløsning her sidst på dagen. Det bliver en fugtig aften, og bygerne kan, grundet lavtrykkets udvikling, fortsætte natten igennem, eventuelt med torden. Glumsø, den 26. juni 2007 kl. 18.30 retning nordøst.

CL4 Stratocumulus cumulogenitus, bølget lagsky dannet ved udbredelse af stakskyer.

Efter en kølig dag med cumulusaktivitet og vestenvind, flader cumulusskyerne ud i takt med at skydannelsen aftager mod solnedgang og disse danner stratocumulus ved udbredelse af cumulus. Skyerne opløses gradvis og natten kan blive klar og kølig. Hvis dagen har budt på byger, er det sandsynligt, hvis lufttrykket er stigende, at der bliver færre af dem næste dag. Glumsø, den 28. juni 2007.

CL5 Stratocumulus, bølget lagsky.

Stratocumulus i stabilt vejr under et højtryk, som befinder sig tæt på Danmark. En fugtig luftmasse er trængt frem fra sydvest og giver nu anledning til dannelse af lave bølgede lagskyer. Hvis lufttrykket derimod er lavt, og stratocumulus trækker op, kan det være varsel om regn og byger. Dette ses eksempelvis i varmsektorvejr før koldfronten. En himmel som denne kan blive rødfarvet over et stort område i forbindelse med solopgang eller solnedgang. Vær på vagt! Farven varer lige så kort, som den er betagende. Glumsø, den 12. februar 2008 kl. 9.30 retning sydøst.

CL6 Stratus nebulosus, tågesky i et gråt ensartet skylag.

I Påsken 2008 passerede et lavtryk fra nordvest, ledsaget af et markant vejromslag med sne og kulde. Her har varmfronten passeret området med sne og slud, og vi befinder os i varmsektoren, hvor vinden er svag sydlig. Solen er ved at bryde frem, og muldjorden, der opvarmes af lyset fra solen, giver ”markrøg” (den hvide stribe lidt under midten af billedet.) Luften virker mild, og skyerne hænger lavt over landskabet, men sidst på dagen lurer omslaget, når koldfronten når frem fra nord med sne, blæst og frost. Glumsø, den 21. marts 2008 11:35 i retning sydsydøst.

CL7 Stratus fractus nimbostratogenitus, forreven tågesky dannet af regnskyer.

Et lavtryk passerede Danmark sydfra og gav området 35 mm regn i løbet af dagen. Her sidst på dagen begyndte skyerne at spredes i takt med at koldfronten passerer. Luften blev gradvist mere sigtbar og i horisonten ses koldfrontens bagkant under den begyndende opklaring. Læg særligt mærke til, hvad der sker over skovområder lige der, hvor koldfronten slår igennem. Skovene er mættet med fugtig og relativt varm luft. Når den kolde luft passerer området ”slynges” den fugtige luft til vejrs med den virkning, at den omgående kondenserer til disse forrevne fractusskyer. Skyerne er sædvanligvis beliggende under altostratus eller nimbostratus og undergår konstant ændringer, idet de løsrevne skydele opløses og gendannes i et væk. Glumsø, den 16. juni 2007 kl. 17.10 retning vestsydvest.

CL8 Cumulus dannet af fractocumulus under et lag af tæt stratocumulus.

Efter en langsomgående front er ved at have passeret området med regn, er det blevet opholdsvejr. Fractocumulus har nu dannet cumulusskyer der ligger under et tæt lag af stratocumulus. Der er først udsigt til opklaring den følgende dag. Veddinge Bakker ved Sejerøbugten, den 19. juli 1991 kl. 19.35 retning østnordøst.

CL9 Cumulonimbus cappilatus incus, bygesky, hvis øverste del har et tydeligt trådet struktur, her af form som en ambolt.

Cumulonimbus en dag med mange byger. Der ligger en kølig og instabil luftmasse over området. Denne type skyer kan i øvrigt give anledning til torden og evt. hagl. Her under aften er bygeaktiviteten i aftagende, og mod vest (modsat billedet) ses allerede flere bygeskyer under opløsning. Rester af ambolte (cirrus spissatus, se CH3) ses flere steder på himlen, og begyndende stratocumulus dannet ved udbredelse af cumulus CL4 (bygerne synker sammen) ses ligeledes. Den manglende belysning af skyens nederste dele skyldes at andre skyer skygger for Solen, og dette giver denne del af bygeskyen et koldt og dystert, blåligt udseende. Bygeskyen her er stadig i nogenlunde vigør. Det skyldes et lokalt sydsjællandsk fænomen, hvor den vestlige strømning bringer bygerne ind over et meget bakket landskab (her områderne vest for Næstved), som forlænger bygernes levetid, selvom den soldrevne aktivitet ophører sidst på dagen. Landskabets påvirkning af skydannelsen betegnes ”orografisk” effekt. Glumsø, 29. august 2006, kl. 20.09 retning sydøst.

CM1 Altostratus translucidus, mellemhøje lagskyer uden tydelige strukturer, her gennemskinnelig.

Her ses et optræk af altostratus foran en varmfront på vej fra sydvest. Skyerne er overvejende så tynde at Sol eller Måne ses sløret gennem skyernes tyndere partier. Derfor bruges betegnelsen translucidus. Regnen begyndte kort tid efter billedet blev taget. Skyernes tæthed og det forhold at de er sammenhængende mod horisonten vidner om en markant front som kan give en del regn. Næstved, den 1. juli 2007 kl. 17.33, retning vestsydvest.

CM2 Nimbostratus, regnskyer.

Det ultimative regnvejr. Området har dagen igennem fået 46 mm, og det regner og blæser fortsat kraftigt. Vinden flår i buske, træer og vindmølle. På billedet ses nimbostratus og fractostratus i forbindelse med det lavtryk, der som et af flere nærmest druknede Danmark i sommeren 2007. Skylaget er så tykt, at vejret mørkner, næsten som under en kraftig byge. Glumsø, den 27. juni 2007, kl. 19.20 retning syd.

CM3 Altocumulus perlucidus, mellemhøje lagskyer med tydelig struktur, her bølgeformet, og med åbninger mellem skyelementerne, der går den blå himmel synlig (lammeskyer).

Efter passage af et lavtryk fra sydøst, ligger området i en lun nordøstlig strømning. Vejret er stabilt. Denne type skyer varsler normalt ikke vejrforandringer. Hvis lufttrykket er lavt, kan opvarmningen i dagens løb gøre luften instabil, så eventuelle cumulusskyer formår at bryde gennem det stabile lag og danne egentlige byger. Er luften instabil i mellemstor højde, kan sådanne skyer udvikles til altocumulus castellanus (se CM8). Glumsø, den 3. juni kl. 8.53 retning vest.

CM4 Altocumulus lenticularis, mellemhøj bølget lagsky af form som fisk eller mandler.

Altocumulus i banker. Skyerne er lyse og delvist gennemsigtige og ofte af form som mandler eller fisk. De forekommer i et eller flere niveauer og er tilsyneladende under stadig forandring. Her blæser en knastør og varm nordøstenvind ind over området. Der er ikke nedbør i sigte og ganske få skyer. Linseskyer ses ofte hvor luft synker, enten ved koldfrontpassager hvor luften er for tør til at give særlig nedbør eller i forbindelse med føhn. Glumsø, den 26. maj 1991 kl. 12.25 retning sydvest.

CM5 Altocumulus radiatus, optræk af mellemhøj lagsky, der viser lange parallelle bånd.

Her ses optræk af altocumulus foran koldfront som nærmer sig fra vest. Skyerne er ordnede i bånd eller danner et eller flere temmelig sammenhængende lag. Skyerne bliver som helhed gradvis tættere. Fronten er ved at gå i stå i østlige Nordsø og svækkelsen viser sig ved et ikke sammenhængende skydække. Der faldt da også kun spredt regn efterfølgende. Glumsø, den 12. april 1989 kl. 18.16 retning vest.

CM6 Altocumulus cumulogenitus, mellemhøje lagskyer dannet ved udbredelse af bygeskyer.

Et område med byger trækker op syd fra. Et lavtryk under udvikling over sydlige Nordsø nærmer sig området med byger og tiltagende vind. Billedet viser cumulus congestus og cumulonimbus, kendetegnet ved faldstriber i horisonten. Luften har et relativt stabilt lag i mellemstor højde, som ”banker” skyerne flade og her dannes altocumulus, som breder sig udad i et mørkegråt lag fra de enkelte skyceller. Når disse skytyper i tiltagende er der vådt vejr i vente, idet de stabile lag viser tegn på indmarch af frontsystemer fra et lavtryk. Dette var da også forløberen for et kraftigt regnvejr som satte Danmark under vand i det følgende døgn. Glumsø, den 26. juni 2007 kl. 19.30 retning vest.

CM7 Altocumulus, mellemhøje lagskyer i to lag. Det nederste er her stedvist ugennemsigtigt.

Altocumulus i stabilt vejr nær højtryk, som befinder sig tæt på Danmark. En lidt fugtigere fugtig luft, som er trængt frem fra sydvest ligger over området, og giver anledning dannelse af disse skyer. Skyerne er normalt stedvis ugennemsigtige. Sneslev (ved Ringsted), den 16. februar 2008 kl. 9.50, retning syd.

CM8 Altocumulus castellanus, altocumulus floccus, mellemhøje lagskyer af form som små tårne (kastelskyer) og cumulusagtige totter.

Skyerne befinder sig i yderkanten af et større tordenvejr der passerede over vestlige Østersø sydøst for området. Der var tilløb til kaotisk tordenhimmel, se også CM9. Vejret var præget af varm og meget fugtig luftstrømning fra sydvest, og allerede kort tid efter solnedgang havde markens planter store dugdråber på bladspidserne. Altocumulus castellanus om aftenen kan være tegn på et muligt tordenvejr om natten, idet luften er instabil i mellemstor højde. Hvis instabiliteten er tilstrækkelig kraftig, kan der udvikles højtliggende cumulus congestus og endda cumulonimbus, som kan give svag nedbør og måske torden. Billedet illustrerer også meget godt de rødlige farver, der ses når Solen står tæt ved horisonten. Glumsø, den 25. maj 2007 kl. 20.34 retning nordvest.

CM9 Altocumulus castellanus, lenticularis, floccus mm., kaotisk himmel af mellemhøje lagskyer, som antager vidt forskellige former; borgtakker, totter, linseformer og ribber.

Den 15. juli 2007 var en dag med en stor forekomst af altocumulus castellanus (CM8) og tordenvejr tæt på området. Her ses en såkaldt kaotisk himmel med mange forskellige altocumulusskyer. Området var præget af hastig tilstrømning af varm, instabil luft fra syd. Skyerne bevægede sig hurtigt fra venstre mod højre i billedet. En nærmere analyse af billedet frembringer følgende former. Midt i billedet ses altocumulus lenticularis radiatus (CM4), mellemhøje lagskyer af form som linser eller fiskekroppe, ordnet i lange parallelle bånd. Til højre i billedet ses altocumulus castellanus og altocumulus floccus (CM8). Helt til venstre halvvejs oppe ses et område med altocumulus perlucidus (CM3). Glumsø, den 15. juli 2007 kl. 21.10 retning vest.

CH1 Cirrus, hvide iskrystalskyer, kaldet fjerskyer, med form som tråde, kviste eller kroge, som ikke breder sig fremadskridende over himlen.

Cirrus, fjerskyer over området, primært kondensationsstriber fra fly. Luften i stor højde er forholdsvis fugtig. Området ligger i en lun sydvestlig strømning med dagtemperaturer på 4 – 8 °C. Der ses ikke tegn på dårligt vejr under optræk, men de tydelige kondensationsstriber og den måde de udvider sig på, viser alligevel, at den fugtige luft i stor højde kan være tegn på en generel tilstrømning af mild luft, som i dagene efter kan føre dårligere vejr med sig. 9. februar 2008 kl. 10.45 retning sydsydvest.

CH2 Cirrus spissatus, tæt cirrus, som ikke er rester af bygeskyer, selvom skyerne ligner disse.

Her ses cirrus spissatus i banker eller i sammenfiltrede bundter som almindeligvis ikke tiltager i mængde, de viser en vis tilstedeværelse af fugtig luft i stor højde. Der befinder sig en svag varmfront vest for landet. I øvrigt er vejret stabilt, og der er ikke tegn på store regnmængder. Da varmfronten i det efterfølgende døgn omsider svingede ind over området gav den blot 0,1 mm i form af finregn. Glumsø, den 11. september 2007 kl. 19.10 retning vest.

CH3 Cirrus spissatus cumulonimbogenitus, tæt cirrus (orangefarvede skydele) som har amboltform og som er dannet af resterne af bygeskyer.

Bag et lavtryk over Sydsverige er køligere, instabil maritim luft fra Norskehavet strømmet ind over området. Efter en dag med en del byger, går skyerne gradvis i opløsning, og vejret klarer efterhånden noget op, mens lufttrykket stiger.  Foroven i billedet ses her ved solnedgang orangefarvede cirrus spissatus cumulonimbogenitus, som er rester af amboltcirrus fra uddøde bygeskyer. Tilsvarende skyer ses i horisonten. Under cirrusskyer ses stratocumulus dannet ved udbredelse af cumulus, ligeledes rester af uddøde byger. Den foranliggende mørke rulle af lavtliggende bølgeskyer viser tendens til dannelse af kastelskyer, stratocumulus castellanus. Glumsø, den 3. marts 2008.

CH4 Cirrus uncinus, optræk af fjerskyer med en kroget spids af form som et komma, hvoraf nogle starter med en ”tot”.

Her er der tale om et optræk af cirrus foran en varmfront fra vest. Denne form for skyer er et sikkert tegn på fronter og nedbør. Optrækket går normalt over i tætte cirrus, som i et sammenhængende lag af cirrostratus, slørskyer, vil dække hele himlen (se CH5 og CH6). Nederst i billedet ses cumulusskyer, som gradvist vil flades ud og gå i opløsning, når varmfronten nærmer sig. Glumsø, den 29. august 2007 kl. 8.30 retning sydsydvest.

CH5 Cirrus og cirrostratus fibratus, fjerskyer og slørskyer i et trådet og sammenhængende lag under optræk foran varmfront.

Cirrostratus, slørskyer, som fra horisonten breder sig fremadskridende over himlen. Optrækket kom forud for en kraftig varmfront fra nordvest. Et lavtryk bevægede sig fra Norskehavet ned mod Danmark, og gav i det efterfølgende døgn ca. 20 mm i området. Det kraftige vejrsystem kan allerede spores på dette tidspunkt. Skyerne bliver sædvanligvis tættere samtidig med at de breder sig. Her er de sammenhængende optrækskyers forreste kant mindre end 45 grader over horisonten. Glumsø, den 9. september 2007 kl. 19.06 retning vest.

CH6 Cirrostratus nebulosus, optræk af tæt lag af slørskyer, som her ikke viser distinkte skydele.

Forud for optrækket kommer ofte cirrus, som undertiden har form som lange bånd (polarbånd). Skyerne bliver sædvanligvis tættere samtidig med, at de breder sig. Her er de sammenhængende optrækskyers forreste kant mere end 45 grader over horisonten, men himlen er endnu ikke helt dækket af cirrostratus. Det er typisk for november, at der kommer nogle dage med frost og sne. November 1989, hvor billedet blev taget, var ingen undtagelse, men kulden bider sig sjældent fat og det var heller ikke tilfældet her. Efter nogle kolde dage er mildere luft på vej fra nordvest med nedbør. I første omgang som sne, men senere slud eller regn. Glumsø, den 25. november 1989 kl. 13.00 retning sydsydvest.

CH7 Cirrostratus nebulosus, overskyet af slørskyer.

En varmfront er på vej og cirrostratus dækker himlen. Under dækket ses enkelte cumulus fractus. Slørskyerne afløses af mellemhøje lagskyer, hvorefter følger de egentlige regnskyer. På billedet her ventes regnen indenfor ganske få timer. Sol eller måne ses tydeligt gennem cirrostratus og er ofte omgivet af halo (dog ikke her). Ringsted, den 18. juni 1991 kl. 17.31 retning vest.

CH8 Cirrostratus nebulosus, slørskyer som aftager i mængde ved opklaring efter koldfrontpassage.

Efter nattens regnvejr, som kom op over Danmark sydfra og gav 18 mm i Glumsø, klarer det nu op, idet koldfronten har passeret. Der ses cirrostratus mod den blå himmel, og øverst oppe i det grå område ses altostratus (CL1). I horisonten enkelte fractocumulus (CL7), som dannes i den fugtige luft bag koldfronten. Glumsø, den 22. juni 2007 kl. 8.55 retning sydvest.

CH9 Cirrocumulus lacunosus, makrelskyer jævnt fordelt i et enkelt lag.

Her ses cirrocumulus, makrelskyer i en varm og lettere instabil østlig strømning. Der er dog ikke udsigt til nævneværdig nedbør. Hvis skyerne optræder i en vestlig strømning, kan de være varsel om at en koldfront eller et trug af bygeskyer er på vej. Glumsø, den 8. juni 2007 kl. 20.21 retning nordvest.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder