twitter google+ facebook

Sådan cykler du gennem vinteren

Det går jo fint, men herren her er også velforberedt til vintercykling. Vi hjælper dig med at blive det samme.

Stalder du cyklen op i det sene efterår? Det er synd. Vintercykling har meget at tilbyde, hvis blot du klæder dig på efter årstiden, har styr på cyklen og teknikken og er god til at spotte smørhullerne i vejrudsigten.

Du kan cykle i Danmark på alle årstider. Nogle gange er vejrforholdene bare lidt mere udfordrende end andre - både for dig og din cykel.

Den årstid, der kræver mest ekstra opmærksomhed som cyklist, er vinteren. Påklædningen skal balanceres, så du hverken sveder eller fryser, og din cykel har behov for hyppig vedligeholdelse. Samtidig er dagen så kort, at der skal lys på cyklen mindst den ene vej, hvis du pendler til og fra job eller skole. De tekniske udfordringer er heller ikke trivielle, når vand, is og sne gør deres entre på veje og stier.

Nogle vælger den nemme løsning og står af i det sene efterår. Andre tager årstidens udfordring op. Er du en af dem? Så har vi samlet et tema til dig, med meget af det vi ved om vintercykling og vintervejr.

Du navigerer i temaet i boksen 'Indhold' til højre.

God, sikker cykelvinter.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk med bidrag fra Henrik Vedel og Erik Hansen.

DMI, 28. januar 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder