twitter google+ facebook

Jesper Grønne ser lyset: Små lys på aftenhimlen

I sommeren 2009 præsenterede vi et antal artikler om lysfænomener, som fotograf Jesper Grønne havde fanget med sin kameralinse. Vi kom vidt omkring og så blandt andet på haloer, nordlys og Mælkevejen. Denne artikel fokuserer på små lys på aftenhimlen.

Omkring Jorden kredser utallige satellitter. Nogle af dem har en tendens til at reflektere sollyset i de store antenne-paneler og gøre det så kraftigt, at det kan ses fra jorden - i ekstreme tilfælde endda i dagslys.

Satellitterne befinder sig mange hundrede kilometer oppe - i en højde så de kan belyses af Solen og kaste en lysstråle mod Jordens natside. Det svarer til fænomenet som gør lysende natskyer synlige.

Animation af en flare i øverste højre del af billedet, bevægende sig mod venstre. Flaren stammer fra et objekt i kredsløb om Jorden, der reflekterer sollyset. Over huset ses en flyvemaskine med blinkende antikollsionslys. Derfor er der prikker på lysstriben. Nederst til venstre ses en anden flyvemaskine langt væk. I baggrunden ses blandt andet stjernebillederne Orion og Syvstjernen , samt himlens kraftigste stjerne Sirius nederst til venstre. Man ser i øvrigt lyset fra en forbikørende bil, samt aner Jordens rotation (kameraet følger stjernerne). Foto Jesper Grønne.

Iridium-glimt

Indimellem forekommer der ekstraordinært kraftige glimt fra satellitter. Glimtene stammer fra de såkaldte iridium-satellitter og kaldes derfor iridium-glimt (eng. iridium flare). Iridiumsatellitterne er en gruppe på 66 kommunikationssatellitter med et design, der gør netop deres glimt meget tydelige.

Et iridium-glimt varer nogle sekunder. Først tiltager lysstyrken og efter nogle sekunder falder den igen for til sidst at forsvinde. Lysstyrken kan nå op i størrelsesordenen (magnitude) -8. Det svarer til en lysstyrke et sted mellem fuldmånens og Venus'.

Iridium-glimt er mulige at forudsige præcist, så du ved, hvor og hvornår du skal kigge på himlen. Normalt er der et sted mellem tre og fem glimt hver nat.

Oplysningerne om, hvornår der forekommer Iridium-glimt netop, hvor du er, finder du flere steder på nettet. Et af stederne er heavens-above.com. Her klikker du dig frem til din position på et verdenskort og får derefter en liste over glimt de kommende nætter. Det er også muligt at få oplyst tid og sted for glimt, der allerede er forekommet, så du kan verificere, at 'det du så på himlen sidste nat', virkelig var et iridium-glimt.

Selv når Iridiumsatelitterne ikke lige glimter kan de alligevel ses på den mørke himmel. I de tilfælde opleves de som meget svage stjerner, der hastigt bevæger sig af sted. Mange andre typer satellitter opleves på samme vis.

ISS

Et andet menneskeskabt objekt, der i perioder pryder aften- og nattehimlen, er den internationale rumstation ISS.

Rumstationen er de seneste år blevet noget mere lysstærk eftersom der ved hjælp af rumfærgerne er tilføjet nye elementer herunder laboratorier og ekstra solceller.

Rumstationen er kun synlig fra Danmark i udvalgte perioder. Præcis hvornår kan du ligeledes orientere dig om på heavens-above.com.

ISS set fra en rumfærge. Foto NASA.

Meteorer

Et mere naturligt lysfænomen på den mørke himmel er meteorer.

Et meteor (eller 'en meteor' alt efter temperament) er en synlig lysstribe efterladt af 'noget' fra verdensrummet, som brænder op under sin passage ned gennem atmosfæren. En mere malende betegnelse for fænomenet er 'et stjerneskud', men det indikerer en proces som ikke er helt i overensstemmelse med den moderne astronomis indsigt i emnet.

Et kraftigt meteor med horisonten som baggrund. Foto Jesper Grønne.

Meteorer kommer ofte i årligt tilbagevendende sværme, som man kan finde oplysninger om mange steder på nettet. En såkaldt meteor-regn er af astronomiske årsager næsten altid kraftigst sidst på natten, men ses naturligvis bedst uden forstyrrende skyer og når månen er ny eller slet ikke på himlen. I særligt intense tilfæde kan antallet af meteorer nå flere tusinde i timen, men det hører absolut til sjældenhederne.

Fra tid til anden er enkelte meget lysstærke meteorer synlige fra Danmark. Det sker normalt i situationer, hvor objektet er særligt stort og derfor brænder klart og længe. I de sjældne tilfælde, hvor meteoret når helt ned og rammer jordoverfladen, kalder vi resterne for 'en meteorit'.

Perseiderne

Netop i dage efter den 10. august topper den årligt tilbagevendende meteorsværm Perseiderne.

De små (og enkelte større) meteorer stammer fra halen af kometen 'Swift-Tuttle', som krydser jordens bane omkring midten af august. Meteorsværmen har fået sit navn, fordi den tilsyneladende kommer fra retningen af stjernekonstellationen 'Perseiderne'. Perseiderne kaldes også malerisk for Sct. Laurentii Tårer.

Et meteor der farves grønt ved mødet med atmosfærens luftmolekyler. Foto Jesper Grønne.
Et meteor blandt Mælkevejens stjernemylder. Foto Jesper Grønne.

Senere på året kan du opleve Orioniderne i oktober, Leoniderne i november og Geminiderne i december. Intensiteten varierer fra år til år, og det gør observationsforholdene naturligvis også.

Af Jesper Grønne og Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 10. august 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder