twitter google+ facebook

Jesper Grønne ser lyset: Mælkevejen

I sommeren 2009 præsenterede vi et antal artikler om lysfænomener, som fotograf Jesper Grønne havde fanget med sin kameralinse. Vi kom vidt omkring og så blandt andet på regnbuer, nordlys og satellitter. Denne artikel fokuserer på Mælkevejen.

Der er masser af smukke syn på nattehimlen. Og selv om Jesper Grønne har fotograferet meget af det, man kan se med det blotte øje, så slutter vi alligevel denne sommerserie, med et af de største af alle lysfænomener: Mælkevejen.

Mælkevejen med fiskeøje. Foto Jesper Grønne.
Mælkevejen 'set udefra'. Vi bor i en af spiralarmene. Grafik NASA.

Galaksen Mælkevejen er Jordens og Solsystemets galakse og kaldes sådan, fordi vi ser den som et lysende bånd hen over himlen. Båndet er, hvad vi kan se af galaksen fra Jorden (i ovenstående tilfælde fra Silkeborg), fordi vi selv er en del af den og 'kigger ind fra siden'.

Det er svært at 'måle og veje' Mælkevejen, fordi vi befinder os inde i den. Andre galakser kan vi bedre overskue og dermed observere, vurdere og kortlægge.

Selv om det er svært at få det store overblik har astronomener alligevel sat tal på Mælkevejen:

  • Diameter: 100.000 lysår (ét lysår er 9.460.730.472.580,8 kilometer).
  • Masse: svarer til 3 billioner sole som vores.
  • Alder: 13,2 milliarder år (næsten så gammel som selve Universet).
  • Antal stjerner: mellem 200 og 400 milliarder.

Et STORT lysfænomen som sagt...

Objekter i Mælkevejen

Mælkevejen - som ved et hurtigt kig blot ligner et ensartet lysende bånd - indeholder mange interessante objekter. Et af dem er Rosettatågen, som er en såkaldt nebula (foto nedenfor).

Nebula var oprindelig en samlebetegnelse for 'tågede områder' på himlen. Efterhånden som observationerne bliver bedre - og de tågede områder opløser sig til f.eks. fjerne galakser - er begrebet dog indsnævret til at betyde 'interstellar gassky'; dvs. et område med relativt høje koncentrationer af kosmisk støv, gas og plasma. Støv, gas og plasma er byggesten i stjerner. Derfor er en nebula ofte et område, hvor nye stjerner fødes og vokser op - en slags stjernekravlegård.

Det er muligt, at fornemme den enorme stjernetæthed 'indad' i Mælkevejen på dette udsnit. Foto Jesper Grønne.
Rosettatågen og Mælkevejen. Foto Jesper Grønne.

Artiklen er delvist baseret på materiale fra dmi.dk, bogen Lysfænomener i Naturen (Høst og Søn 1998), samt tekster af Jesper Grønne.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 14. august 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder