twitter google+ facebook

Jesper Grønne ser lyset: Månen

I sommeren 2009 præsenterede vi et antal artikler om lysfænomener, som fotograf Jesper Grønne havde fanget med sin kameralinse. Vi kom vidt omkring og så blandt andet på regnbuer, nordlys og satellitter. Denne artikel fokuserer på Månen.

Månen er Jordens eneste naturlige satellit og har været fast følgesvend stor set siden planeten blev skabt for over 4,5 milliarder år siden. Afstanden fra Jorden til Månen er ca. 385.000 kilometer og ved et tilfælde fylder den fulde måne stor set præcis lige så meget på himlen som Solen gør.

Månen. Foto Jesper Grønne.

Månen er usædvanlig stor i forhold til sin planet, hvis vi sammenligner med andre naturlige satellitter i solsystemet. Faktisk er vores måne den 5. største måne i solsystemet overhovedet. Det betyder, at Månen har langt større indflydelse på Jorden, end andre planeters måner har på dem. F.eks. er Månen skyld i det rytmiske tidevand og fuldmånen reflekterer så meget lys, at der gør synet natte-nyttigt. Sidst men ikke mindst, så gør Månens størrelse den meget fotogen.

Månens farver

Normalt forbinder vi ikke Månen med et farvestrålende objekt på himlen, men faktisk er der svage farver på Månens overflade. De afslører geologiske områder med forskellig kemi og indhold af mineraler.

Et almindeligt foto af Månen er nærmest en gråtoneskala. Men ved hjælp af digital billedbehandling, så kan man fremkalde og forstærke de farveinformationer der er i billedet, og dermed se de forskellige geologiske områder.

Ifølge magasinet Sky & Telescope består de orange/røde områder på fotoet nedenfor af basalt, der er fattigt på metaller. De blålige områder er basalt, der indeholder meget metal, f.eks. mere end 15% jern, og en del titanium. De hvide områder er materiale der for nylig (astronomisk set) er spredt ud på overfladen, efter nedslag af en mindre komet eller asteroidestykker.

Detaljer på Månens overflade. Foto Jesper Grønne.
Månens overfladebjergarter

Den moderne digitale fototeknik hjælper godt til, hvis man vil forsøge sig med den slags billeder. For blot få år siden beskrev Sky & Telescope en teknik, hvor der blev brugt 64 digitale billeder skudt igennem et astronomisk teleskop, til at producere ét godt farvebillede. Og efterfølgende krævede det timevis af billedbehandling på computeren.

I dag kan det gøres noget nemmere. Billedet herunder er blot et enkelt skud med et kraftigt teleobjektiv, dog taget i det digitale RAW-format der bruges i større digitale kameraer, og som indeholder mange billedinformationer. Det er derfor muligt at fremkalde de mange 'usynlige' farver i billedet.

Af Jesper Grønne. og Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 12. august 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder