twitter google+ facebook

Kuglelyn

Myter og beretninger om kuglelyn er mange – langt flere end videnskabelige afhandlinger. Da det er et flygtig og sjældent fænomen, er billeder af fænomenet næsten ikke til at finde.

Beretningerne fortæller dog næsten alle om kugleformede lysende objekter i størrelse fra tennisbolde til fodbolde bevægende sig rundt for til sidst at forsvinde med en lille knald og til tider efterlade en luft af svovl. De bliver tilmed altid iagttaget i forbindelse med almindelige lynudladninger.

Der findes i dag langtfra nogen accepteret forklaring på dette fænomen, men en af mange teorier der ofte nævnes er, at kuglelyn består af glødende plasma, som bliver holdt sammen af et magnetfelt, der dannes i den ladede luft. Nogle mener også at de kraftigste af de såkaldte perlelyn, der indimellem som lysende kugler dannes langs almindelige siksaklyn, kan være forbundet med kuglelyn, men mere sandsynligt er, at de lysende perler skyldes at visse dele af lynkanalen lyser kraftigere i retning af observatøren på grund af at lynkanalen er kroget, eller blot at nogle dele af lynkanalen køler langsommere af, og derfor lyser længere.

Kuglelyn er blevet observeret i mange hundrede år, men det er næsten umuligt at opdrive et fotografi. Her er et gengivet på en illustration fra det 19. århundrede. Den originale franske titel er “Kuglelyn krydser gennem et køkken og en lade”. Informationen om billedet giver ingen detaljer om, hvordan den unge dames bluse kom i uorden.
Kuglelyn er blevet observeret i mange hundrede år, men det er næsten umuligt at opdrive et fotografi. Her er et gengivet på en illustration fra det 19. århundrede. Den originale franske titel er “Kuglelyn krydser gennem et køkken og en lade”. Informationen om billedet giver ingen detaljer om, hvordan den unge dames bluse kom i uorden.

En kuglelynsoplevelse:

”Vi skal tilbage til en augustaften omkring 1950. Jeg havde studeret kemi på DTH i et par år og var hjemme hos mine forældre på sommerferie. De boede i et nyere murstenshus med høj kælder i en lille landsby et par km. syd for Åbenrå fjord. Et kraftigt tordenvejr var drevet over, og regnen var ved at stilne af. Jeg stod i et åbent, sydvendt vindue og kiggede ud i haven, hvor der var en græsplæne omkranset af buskads på alle sider. Pludselig fik jeg øje på en fodboldstor lysende kugle en halv snes meter S.Ø. for mig. Den lyste med en dæmpet blålilla farve, der for mig svarede til spektralfarven af kvælstof/atmosfærisk luft. Kuglen stod i begyndelsen bomstille en halv meter over den våde græsplæne, men pludselig satte den sig i bevægelse og fór med en fart som en hurtig cyklist vandret hen over plænen, direkte mod mit vindue. Da jeg på grund af kælderen var hævet en meter over græsplænen, forsvandt den ud af mit synsfelt, så jeg lænede mig ud af vinduet og så kuglen stå i højde med mine fødder og bumpe mod muren med elastiske stød, en 4-5 bump i alt med få sekunders mellemrum.  Det foregik lydløst bortset fra en syden i slægt med udladningerne omkring højspændingsledninger i fugtigt vejr, men langt svagere. Det hele endte med, at kuglen stak af igen med samme fart som før, men i retning S.V. Da den var en halv snes meter borte, forsvandt den med et lille smæld og efterlod ikke andet end en tydelig lugt af ozon. Vores telefonkabel, som var af den gammeldags type med blykappe, kom op af jorden lige under mig og løb lodret op til mit vindue netop der, hvor kuglen bumpede, men om det har noget som helst med sagen at gøre kan jeg selvfølgelig ikke sige.” Erik Brandt.

Og endnu en:

”Det var ca. den 21/8 sidste år (2001, red.). Himlen var lidt rød og overskyet, men det tænkte jeg ikke mere over. Jeg gik over til min bil og lukkede bagklappen op.

Uden nogen varsel lød der et kæmpe brag. Det var lige som om, at himlen åbnede sig. En regn af ildkugler haglede ned fra himlen. De trillede hen af vejens fulde bredde. Jeg blev kastet ind i bagagerummet på min bil, men der skete mig ikke noget.

Jeg kom ind i mit hus igen, og her kunne jeg fornemme en svag lugt af svovl, men kunne ikke umiddelbart få øje på nogle skader på, indtil jeg kom ud i mit bryggers. Min radio var smeltet ned i den fjernvarmekappe, som sidder omkring fjernvarmeinstallationen, og flere kabler var også nedsmeltet. Antennen, som sidder i tagrenden, var dog uskadt.”

Robert Møller fra Viby J.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder