twitter google+ facebook

DMI's lynpejlesystem

Det første egentlige forsøg på at give en mere kvantitativ beskrivelse af lynforekomster i Danmark blev gjort i 1965 med oprettelsen af et landsdækkende net af lyntællere. De godt 20 målestationer var alene beregnet til at tælle antallet af lynnedslag inden for en mere eller mindre veldefineret afstand fra stationen, idet et tilsluttet tælleværk blev aflæst to gange i døgnet af en lokal observatør og resultaterne indføjet på et skema, der månedsvis blev indsendt til Meteorologisk Institut.

DMI's lynpejlestation på Bornholm. Foto: DMI
DMI's lynpejlestation på Bornholm. Foto: DMI

Siden er der imidlertid udviklet moderne lynpejlesystemer, der er i stand til ikke alene at lokalisere, men også at tidsfæste de enkelte lynnedslag, og ydermere er der tale om systemer, der muliggør en grafisk præsentation af måleresultaterne, praktisk taget samtidig med at lynene forekommer.

Med henblik på at udnytte disse nye muligheder blev de gamle tællere i 1990 erstattet med et nyt lynpejlesystem. Der var fra forskellig side udtrykt stor interesse for lynpejlinger i Danmark, og resultatet blev, at DMI indgik i et formaliseret samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), ELSAM, ELKRAFT og de danske teleselskaber om at etablere et operationelt dansk lynpejlesystem.

DMI’s nuværende pejlesystem, der blev installeret i 2000, registrerer i princippet al lynaktivitet over Danmark. Det gælder både lyn som slår fra sky til Jord og fra sky til sky. Når skylynene begynder i et område, kommer der med ret stor sikkerhed lynnedslag 10-20 minutter senere. Luftfarten er stærkt interesseret i disse sky-sky lyn.

I forbindelse med et lynnedslag genererer den kraftige lynstrøm en elektromagnetisk bølge, der som ringe i vandet udbreder sig i alle retninger væk fra nedslagsstedet/udløsningsstedet. Det danske system er baseret på krydspejlinger og tidsstempling af disse elektromagnetiske signaler.

Lokaliseringen sker her gennem samtidig registrering af lynudløsningerne fra et net af pejlestationer placeret forskellige steder i landet, nemlig i henholdsvis Sindal, Bovbjerg, Rømø, Hellebæk, Gedser og Rønne.

De enkelte pejlestationer registrerer hver især retningen til lyn-udløsningerne i forhold til geografisk nord, tidspunktet samt strømstyrken på lynene. Informationerne sendes herefter til en centralenhed hos DMI på Lyngbyvej i København. Nøjagtigheden, hvormed lynnedslag kan registreres på de enkelte lynnedslag, er 500-1000 meter.

Data fra systemet præsenteres på DMI’s internetsider – ligesom de tilgår en række eksterne brugere, herunder driftskontrolcentre hos en række elselskaber. Desuden gemmes data i DMI’s klimadatabase bl.a. som grundlag for besvarelser af forespørgsler fra eksempelvis forsikringsselskaber, politi og andre, men også til brug for udarbejdelse af landsoversigter, klimastatistikker og forskning.

Af John Cappelen
Redaktion Michella Rasmussen
© DMI, maj 2013.

Lynpejlingsprincip. Grafik: John Cappelen
Lynpejlingsprincip. Grafik: John Cappelen

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder