twitter google+ facebook

Nye tiltag fra USA og Canada

Et nyt index for kuldepåvirkning - det såkaldte windchill – er for nylig taget i brug i USA og Canada efter anbefalinger fra USA's National Weather Service og National Oceanic and Atmospheric Administration.

Det nye windchill, der er et udtryk for den kuldepåvirkning, lave temperaturer kombineret med vindhastigheden påvirker kroppen med, er udviklet efter en række forsøg. Det er en række amerikansk-canadiske forsøg, der er grundlaget for indexet. Forsøgene blev udført i sommeren 2001, og bestod i at lade en gruppe frivillige gå i en nedkølet vindtunnel, mens de havde temperaturfølere på næse, kinder og pande.

Forsøgspersonerne skulle hver gå ca. 4,5 kilometer på en trædemølle, mens de blev udsat for forskellige vindhastigheder og temperaturer. Hver deltager deltog i fire forsøg af hver 90 minutters varighed. Ud fra forsøgene har de amerikanske og canadiske forskere, som overvågede forsøget, kunne sammensætte et nyt kuldeindex.

Til forskel for det hidtidige index benytter det nye index sig af beregnede vindhastigheder i 1,5 meters højde, mens det gamle benyttede sig af vindhastigheder i 10 meters højde. Med højdeændringen kommer forskere ned i hovedhøjde. Det nye index er også beregnet under hensyntagen til moderne teorier om varmeoverførsel og tager hensyn til den naturlige beskyttelse, der ligger i huden.

Temp. i °C 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30 -35 -40 -45 -50
kmt m/s kt                          
0 0 0 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30 -35 -40 -45 -50
7 2 4 9 3 -2 -8 -14 -20 -26 -32 -37 -43 -49 -55 -61
14 4 8 8 2 -4 -10 -17 -23 -29 -35 -41 -47 -53 -60 -66
22 6 12 7 1 -5 -12 -18 -24 -31 -37 -44 -50 -56 -63 -69
29 8 16 7 0 -6 -13 -19 -26 -32 -39 -45 -52 -58 -65 -71
36 10 19 6 0 -7 -14 -20 -27 -34 -40 -47 -53 -60 -67 -73
43 12 23 6 -1 -8 -14 -21 -28 -35 -41 -48 -55 -61 -68 -75
50 14 27 5 -1 -8 -15 -22 -29 -35 -42 -49 -56 -63 -69 -76
58 16 31 5 -2 -9 -16 -22 -29 -36 -43 -50 -57 -64 -71 -78
65 18 35 5 -2 -9 -16 -23 -30 -37 -44 -51 -58 -65 -72 -79
72 20 39 5 -2 -9 -16 -23 -31 -38 -45 -52 -59 -66 -73 -80
79 22 43 4 -3 -10 -17 -24 -31 -38 -45 -52 -59 -67 -74 -81
86 24 47 4 -3 -10 -17 -24 -32 -39 -46 -53 -60 -67 -74 -82
94 26 51 4 -3 -10 -18 -25 -32 -39 -46 -54 -61 -68 -75 -82
Foto: Søren Høgsbro Larsen.
Kuldeindeks Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
-20°C til -40°C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 30 min.
-40°C til -60°C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor 10 min.
under -60°C Stor fare, forfrysning af blottet hud i løbet af 5 min.

I forhold til det hidtidige indeks vurderes vindens kølende effekt i det nye windchill langt lavere, men alt i alt mener forskerne, at det nye index er tættere på, hvordan man rent faktisk føler samspillet mellem vindhastighed og kulde.

Det nye windchill indeks er endnu så nyt, at det stadig mangler en anbefaling af World Meteorological Organization (WMO). Når dette sker ændres både index og lommeregneren (hvor man selv kan udregne windchill-effekten)på dmi.dk. For den interesserede har vi dog valgt at præsentere de ændrede skemaer og lommeregner her denne side.

For yderligere oplysninger: John Cappelen,kommunikation@dmi.dk.

Af Bjarne Siewertsen,kommunikation@dmi.dk

DMI 10. december 2002.