twitter google+ facebook

Kuldeindeks og hedeindeks

Mennesker og dyr befinder sig i en konstant vekselvirkning med omgivelserne (hvor vejret er en væsentlig faktor), og vores fysiologiske tilstand afhænger i høj grad af variationer i disse omgivelser.

Et sundt menneske vil fysiologisk reagere på påvirkninger ved hjælp af forskellige reguleringer, fx ved at svede, få gåsehud osv., men det er karakteristisk, at vores velbefindende styres af en lang række processer, som vi dårligt lægger mærke til. Der er store forskelle i forskellige individers “følsomhed”.

Mange faktorer spiller ind, fx alder, køn, helbredstilstand, humør osv., og derfor er det svært at opstille simple sammenhænge mellem velbefindende og vores omgivelser. Visse simple vejrmæssige sammenhænge har dog vist sig meget brugbare. Disse sammenhænge afspejler, at temperaturen, luftens fugtighed, vindhastigheden og solskin er de væsentligste meteorologiske parametre i relation til vores velbefindende. Sammenhængen mellem vores velbefindende og temperatur, luftfugtighed og vindhastighed kan forenklet beskrives ved hjælp af såkaldte index.

Foto: Niels Voetmann Nielsen.

I den varme ende af temperaturskalaen beskriver hedeindekset kombinationen af høje temperaturer og luftfugtighed, mens kuldeindekset (også kaldet windchill eller chillfaktoren) i den kolde ende af temperaturskalaen beskriver kombinationen af lave temperaturer og vindhastigheden.

Egentlig er det måske ikke hensigtsmæssigt at præsentere det følelsesmæssige kuldeindex og hedeindex som 'temperatur', da man kan komme til at associere indexet med 'rigtige' temperaturer. Vil for eksempel en windchill på -2°C betyde, at en finger fryser til is?

Nej, det er selvfølgelig ikke tilfældet, og derfor vil det måske være på sin plads, at windchill blev præsenteret uden enhed, som det gjorde oprindeligt, da det blev opfundet.

For yderligere oplysninger: John Cappelen, kommunikation@dmi.dk.

Af John Cappelen