twitter google+ facebook

Festivalvejr: Kraftige vinde og vindstød

Kraftige vindstød hører bygevejret til og har i tidens løb fået mere end et telt flyvende.

Kraftige vinde fra dybe lavtryk forekommer sjældent om sommeren, mens kraftige vindstød ofte opstår i forbindelse med byger. Kraftige vinde hvirvler eventuelt støv og snavs op på festivalerne. Det kan være generende, at få i ansigtet, men udgør ikke nogen fare. Vinden kan påvirke lyden foran de åbne scener, og der kan derfor godt være lokale forskelle på lydoplevelsen. Et flyt på få meter kan ændre lydbilledet markant.

Kraftig blæst på Langelandsfestival. Foto: Nina Wallin.
Kraftig blæst på Langelandsfestival. Foto: Nina Wallin.

Vindstød er mere lumske, og kan pludselig vælte ting. Vindstødene kommer fordi kraftige vinde fra de højere luftlag pludselig finder vej ned til overfladen. Kraftige vindstød optræder både, når det generelt er blæsende og i forbindelse med kraftige byger.

  • Godt råd: Beskyt ansigtet mod støv og snavs, sørg for at tunge og vindfølsomme ting er bundet godt fast. Sæt pløkker i teltet.
  • Godt råd: Søg i ly, men ikke i små telte, hvor du ikke kan se, hvis der kommer en stor genstand flyvende.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 27. juni 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder