twitter google+ facebook

År 1 efter Bodil - et stormfuldt bekendtskab

I morgen er det år siden, stormen Bodil ramte Danmark. Men da havde DMI haft hende under observation og inde på radaren længe – faktisk helt fra hun en uge før lå over Grønland som små luftstrømninger.

I DMI’s vejrtjeneste hænger modeller for de kommende ti dages vejr, som hele tiden bliver gransket nøje, så prognoserne for det kommende vejrlig bliver så præcise som muligt. Det var her vejrvagten første gang bemærkede udviklingen af Bodil, allerede da stormen lå mange hundrede kilometer fra Danmark.

"De modeller, vi bruger til prognoserne, indarbejder blandt andet information fra satellitter, observationer af skyers bevægelse og information om højdevinde samlet fra f.eks. fly. Vi observerer hele tiden ændringer i modellerne, og det var sådan, vi fik øje på Bodil: Syv dage før lavtrykket var en egentlig orkan, viste det sig som en type luftstrømninger, som opstår ved store temperaturforskelle. Vi var på bagkanten af mildt vejr, og det er netop forskellen med varmt og koldt vejr, som er med til at danne de kraftige lavtryk, der kan ende med at give storm", fortæller meteorolog Steen Rasmussen.

Fem dage før Bodil ramte Danmark, meldte DMI ud til offentligheden, at en mulig storm var på vej. På det tidspunkt er vejrprognosen som hovedregel sikker nok til en konkret varsling, og de faste beredskabssystemer til udmelding og håndtering af farligt vejr sættes i gang.

"Vi har naturligvis faste procedurer for udmelding af farligt vejr - noget vi for øvrigt mærker en klar stigning i interessen for. Vores prognoser bliver derfor hele tiden udbygget og mere præcise, og vi kan nu melde lokale varsler ud helt ned til kommunalt niveau. Den voksende interesse er en tendens, vi har set ikke bare siden Bodil, men siden decemberorkanen i 1999", siger Steen Rasmussen.