twitter google+ facebook

Solaktivitet og klima

I diskussionen om klimaets udvikling under mulig indflydelse af menneskeskabte forhold, som for eksempel et øget indhold af CO2 i atmosfæren, dukker spørgsmålet om den varierende solaktivitets indflydelse op gang på gang.

I en artikel af Peter Stauning, DMI fra 2011, sammenholdes data fra omkring 1850 og til nutiden, hvor både den globale temperatur og antallet af solpletter er velbestemt.

Undersøgelsen bag artiklen, satte grænserne for hvor stor indflydelse solaktiviteten har på fremtidige klimaændringer.

Artiklen konkluderer, at vi fra 1985 og frem ser en ny, stærk påvirkning af den globale temperatur, som ikke har noget med solaktiviteten at gøre.

For at få et klart billede af, hvor store effekter variationerne på Solen har på Jorden, udelades data for de seneste 25 år derfor fra det næste skridt af analysen.

I analysen anvendes middelværdier af solplettallet over Solens 11-årige periode sammen med middelværdier af den globale temperatur over samme intervallængde. Disse middelværdier er beregnet for de 12 solpletperioder mellem 1850 og 1986.

Firkantede symboler er middelværdier beregnet fra minimum til næste minimum i solpletaktiviteten og runde symboler er de tilsvarende middelværdier beregnet fra maksimum til næste maksimum. Den globale temperatur er vist langs den lodrette akse som afvigelsen fra middeltemperaturen for tidsrummet 1961-1990. Den bedste sammenhæng mellem solplettal og globale temperaturer er vist ved den skrå linje.

På figuren ovenover, svarer det mindste og det største solplettal siden 1850 henholdsvis til en global temperatur på minus 0,41°C og (plus) 0,11°C i forhold til perioden 1961-1990; altså et spænd på 0,52°C.

Ved at se på den seneste solpletperiode (1997-2009) med et gennemsnitligt solplettal på lidt over 60, kan vi se at det giver en temperaturafvigelse på -0,20°C.

Den hidtil kraftigste solaktivitet registreret gennem de mere end 400 år, hvor man har nogenlunde sikre solpletdata, forekom i perioden fra 1954 til 1965 hvor der i gennemsnit blev registreret 90 solpletter. Det giver en forøgelse af den globale middeltemperatur på omkring 0,3°C fra det nuværende niveau.

Ved at forlænge linjen bagud til nul solpletter, aflæses temperaturafvigelsen til minus 0,7°C. Hvis Solens aktivitetscyklus stoppede helt, vil jordens globale temperatur være over en halv grad lavere end ved 'gennemsnitlig' solaktivitet.

Det er naturligvis en betydelig ændring, men i ikke meget i forhold til temperaturforøgelser på 2 til 5°C, som FN's klimapanel forventer som følge af menneskets samlede klimapåvirkning.

Denne side af temaet er skrevet af Niels Hansen og Peter Stauning, pst@dmi.dk

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder