twitter google+ facebook

Aerosoler

Afbrændingen af fossile brændsler og biomasse fører ikke kun til udslip af kuldioxid, men også til udslip af stoffer, som danner aerosoler (mikroskopiske luftbårne partikler). 

De fleste aerosoler virker afkølende på klimaet, dels fordi de spreder sollyset, dels fordi de påvirker dannelsen af skyer – både mængden af skyer (der bliver flere) og størrelsen af de enkelte skydråber.

Sodpartikler er dog en undtagelse. Fordi de er helt sorte, absorberer de sollys, og har derfor en opvarmende effekt. Derudover virker de formørkende når de afsættes på sne og is, hvilket øger optagelsen af sollys som dels virker opvarmende på atmosfæren, dels øger afsmeltningen. Sodpartikler udsendes dog altid sammen med andre (kølende) aerosoler, og for hver enkelt kilde er det komplekst at udregne om der samlet set er en opvarmende eller afkølende effekt. 

De menneskeskabte aerosoler har en kort levetid i atmosfæren, typisk nogle få dage. Det skyldes at de nemt laver kemiske reaktioner og at aerosolerne udvaskes af nedbør.

På grund af aerosolernes korte levetid i atmosfæren vil deres mængde og dermed deres påvirkning af klimaet hurtigt indstille sig efter ændringer i udslippene.

 

 

Beregninger med klimamodeller viser, at aerosolernes afkølende virkning ikke kan betragtes som en simpel modvirkning af opvarmningen fra drivhusgasser. 

Samtidig påvirker aerosolerne de regionale mønstre i klimaændringer betydeligt, da koncentrationen er størst nær kilderne - det vil sige i de industrialiserede områder.

Voldsom aerosoludvikling fra naturbrand i Californien. Foto Nerval/Wikipedia.
IPCC's bud på den afkølende effekt af aerosoler (som ligger omkring -1 Watt pr. kvadratmeter) og den opvarmende effekt af drivhusgasser (som ligger lige under +3 Watt pr. kvadratmeter). Figuren viser også et bud på den samlede menneskeskabte klimapåvirkning (som ligger omkring +1,7 Watt pr. kvadratmeter). Figuren viser desuden, at det er aerosolerne som er ansvarlige for langt den største usikkerhed i den samlede menneskeskabte klimapåvirkning, mens den opvarmende effekt af drivhusgasserne er meget velbestemt (en bred top viser, at effekten er usikker, mens en smal viser, at effekten er velkendt). Alle tal er for år 2005 og sat i forhold til år 1750 (før industrialiseringen). Grafik og data IPCC. Klik på figuren for stor version.

Tekst skrevet af Tina Christensen

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder