twitter google+ facebook

IPCC

Inden IPCC godkender et såkaldt 'resume for beslutningstagere' fra en af de store tilstandsrapporter, gennemgås teksterne ord for ord.

Oktober måned står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag får du det sidste - og i denne sammenhæng vigtigste: IPCC.

Intergovernmental Panel on Climate Change - bedre kendt som 'IPCC' eller 'FN’s klimapanel' - blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. IPCC er etableret med et sekretariat ved WMO i Geneve.

Panelet fik til opgave - med passende mellemrum, og på et objektivt, åbent og gennemskueligt grundlag - at sammenstille og vurdere den eksisterende videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske information, der er relevant med henblik på en videnskabelig forståelse af risikoen ved menneskeskabte klimaforandringer, deres potentielle effekter og mulighederne for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer.

Siden da er det blevet til fire store vurderingsrapporter; den første i 1990, den anden i 1995, den tredje i 2001 og senest den fjerde i 2007. Netop nu lægger panelet allersidste hånd på den femte. Det sker ved et stort møde i København fra den 27. oktober til den 2. november.

Læs meget mere om IPCC fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Redaktion Niels Hansenkommunikation@dmi.dk

© DMI, 24. oktober 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder