twitter google+ facebook

Globalt havniveau

Oktober måned står i klimaets tegn, når FN’s klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag definerer vi det globale havniveau. 

Det globale havniveau er den gennemsnitlige vandstand i verdenshavet uafhængig af lokale fænomener og faktorer.

I en given periode på f.eks. 20 til 30 år vil der være nogle steder, hvor oceanet stiger, og andre steder, hvor det falder. Desuden er der bevægelser af landet på grund af geologiske forhold. Derfor er globale data nødvendige, og her har satellitterne i de seneste årtier givet vigtig information.

Det samlede regnestykke for vandstanden på hele kloden viser i gennemsnit en stigning på 17 til 21 centimeter siden år 1900 og på 6,5 centimeter alene fra 1993 til 2013.

Lokale havniveau-tendenser fra 1993 til 2014 målt fra satellit. Det er tydeligt, at det gør en stor forskel, hvor på kloden man måler. Grafik AVISO.

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2. oktober 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder