twitter google+ facebook

Klimaændringer på lang tidsskala

Ændringer i klimaet er ikke kun noget som er foregået de seneste par århundreder. Set med dagens øjne varierer klimaet faktisk ret dramatisk over lang tid, som for eksempel når der kommer istider. Jorden har både været varmere, men også betydeligt koldere end den er i dag.

I dag lever vi i en såkaldt mellemistid. Den seneste istid over Europa og Nordamerika sluttede for omkring 10.000 år siden.  Der er stadig nogen diskussion om præcist hvordan istider opstår og hvordan de igen ophører. Forskerne er dog enige om at cykliske variationer i Jordens bevægelse rundt omkring Solen er en del af forklaringen. 

Disse cykler bliver kaldt Milankovitch-cykler efter en jugoslaviske geofysiker Milutin Milankovitch, og deres indflydelse på istiderne kaldes for Croll-Milankovitch-teorien.

Jordens bevægelse har tre cykliske variationer (se figur): Ændring i jordbanens form omkring Solen (excentriciteten), ændring i jordaksens hældning (inklinationen) og ændring i jordaksens retning (præcisionen). De tre cykler gentager sig selv med en periode på henholdsvis 95.800 år, 41.000 år og 21.700 år.

Jordens bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til svagt elliptisk (fladtrykt) med en periode på 95.800 år. Grafik: Bjarne Siewertsen. Klik for at få et større billede.
Retningen af jordaksens hældning ændrer sig med en periode på 21.700 år. Grafik: Bjarne Siewertsen. Klik for større billede.

 

Jordens aksehældning varierer med en periode på 41.000 år. Grafik Bjarne Siewertsen. Klik for større billede.

Taget over et år, ændrer Milankovitch-cyklerne ikke Jordens samlede solindstråling ved toppen af atmosfæren. Landmasserne er dog ikke ligeligt fordelt over Jorden, således er der en del mere land på den nordlige halvkugle end på den sydlige. Samtidig er det sommertemperaturen som bestemmer om istider udbreder sig. Det er ikke så vigtigt om vintertemperaturen er -25 eller -15 grader, derimod er der for is stor forskel på om temperaturen er -5 eller +5 grader.

Når den nordlige halvkugle på grund af Milankovitch-cyklerne får kolde somre, kan isen fra vinteren blive liggende. Dermed bliver en større del af solens stråler reflekteret, og der absorberes mindre energi, hvorefter det bliver endnu koldere – også kaldet albedo-feedback-effekten. Det kan være starten på en istid og på grund af den større landmasse på den nordlige halvkugle falder den globale middeltemperatur.

Fra boringer i havsedimenter kan forskere se jordens klima 3 millioner år tilbage. Dengang havde istiderne en periode på omkring 41.000 år – altså svarende til ændringen i jordaksens hældning. Samtidig var der et generelt fald i temperaturen på den nordlige halvkugle, og på et tidspunkt for godt 900.000 år siden blev iskapperne liggende henover en hel periode.

Sidenhen har excentriciteten været styrende, så istiderne kommer og går med en periode på omkring 100.000 år – med mindre variationer med en periode på omkring 40.000 og 20.000 år. 

Ifølge FN's klimapanel, IPCC, kommer den næste kolde periode på den nordlige halvkugle om cirka 30.000 år. 

På grund af den større landmasse, har temperaturen og udbredelsen af iskapper på den nordlige halvkugle stor betydning for det globale klima. Jesper S. Jørgensen.

Tekst Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder