twitter google+ facebook

Gode målinger i 150 år

Jo længere man går tilbage i tiden, jo større bliver usikkerheden omkring værdien af Jordens middeltemperatur. Fra midten af 1800-tallet og frem er der er en acceptabel grad af sikkerhed.

Målinger af temperaturen er kendt så langt tilbage som starten af 1600-tallet, men først i 1850'erne blev det besluttet dels at oprette nationale vejrtjenester, dels et internationalt system, hvor temperaturen blev målt og rapporteret af skibsfarten.

Set med nutidens øjne betød dette system er dramatisk forbedring af mulighederne for at beregne den globale middeltemperatur. For det første fordi målingerne var systematiske og dækkede store områder, og for det andet fordi de netop foregik til havs – omkring 2/3 af Jordens overflade er dækket af hav.

Tilmed var det meget nøje beskrevet, hvordan målingerne til havs skulle foregå. Derfor stoler klimaforskerne faktisk næsten lige så meget på disse målinger som på de målinger, der foretages til havs i nutiden.

Til gengæld kan man ikke stole lige så meget på datidens målinger til lands. For eksempel havde man ikke internationalt gældende forskrifter for, hvilken type termometre, man skulle bruge, og hvordan målestationerne skulle være indrettet.

Optegnelser af vejret blev brugt mange steder. Her er det et udsnit af optegnelser fra december 1825 omkring De Vestindiske øer foretaget af Dr. Ravn fra Garnisionsinfirmeriet.

Alt i alt vurderer klimaforskerne, at usikkerheden for variationer i den globale middeltemperatur i 1850’erne var plus/minus 0,6 grader C, mens den i dag er mindre end plus/minus 0,1 grader C. Usikkerheden er mindsket støt fra 1850 til i dag. Dog med små øgninger omkring de to verdenskrige, der på forskellig måde forstyrrede målearbejdet.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder