twitter google+ facebook

Nediset for 35 millioner år siden

Antarktis var tidligere en del af superkontinentet Gondwana. Efter løsrivelsen bevægede Antarktis sig mod syd, og for omkring 35 millioner år siden opstod der en cirkulær havstrøm omkring polarkontinentet, der isolerede Antarktis fra de varme tropiske vandmasser, som tidligere havde givet et mildt klima. Afkølingen gav startskuddet til opbygningen af de gigantiske iskapper.

Iskappen på Østantarktis har været stabil siden dannelsen, men der har gennem årtier været videnskabelig debat om, hvorvidt den vestantarktiske iskappe har været smeltet i fortiden. I 2009 publicerede en international forskergruppe resultater fra en boring i havbunden under den store ishylde Ross Ice Shelf, som gav svaret: Iskappen på Vestantarktis kollapsede helt eller delvist 40 gange i perioden for mellem 5 og 3 millioner år siden.

En boring i havbunden under Ross Ice Shelf har vist, at området for 5-3 millioner år siden skiftevis var dækket af en fastfrossen iskappe, flydende ishylder og åbent hav. Ross Ice Shelf er på størrelse med Spanien. En sprække i Ross Ice Shelf unersøges her i 2001. Foto Mila Zinkova. Hentet fra Wikipedia.org og bragt under Creative Commons Attribution ShareAlike 3.0 licens.
Opbruddet af superkontinentet Gondwana og den efterfølgende isolering af Antarktis ved sydpolen førte til dannelsen af de gigantiske iskapper for omkring 35 millioner år siden. Courtesy Australian Antarctic Division © Commonwealth of Australia 2009.

Perioden er en mulig analogi til fremtidens klima. Dengang var klimaet nogle få grader varmere end nu, og ud fra analyser af havbundskerner er det blevet estimeret, at atmosfærens indhold af CO2 lå på omkring 400 ppm. Til sammenligning er nutidens koncentration af drivhusgassen på 385 ppm.

Borekernen indeholdt skiftende lag af tre typer sedimenter. I de kolde istider voksede iskappen på Vestantarktis, så området blev dækket af fast is, og her indeholdt sedimenterne grus og sten, som iskappen havde slæbt med sig. I nogle af mellemistiderne var Rosshavet dækket af en flydende ishylde som nu, og her bestod aflejringerne af finkornet muddersten. Men i de varmeste mellemistider indeholdt sedimenterne fossile diatomer – grønalger, der lever ved fotosyntese i havoverfladen – og det viser, at ishylden var forsvundet og erstattet af åbent hav. Opdagelsen peger på, at den vestantarktiske iskappe var smeltet helt eller delvist.

I følge dateringen af borekernen brød ishylden – og måske hele iskappen - sammen på blot 1000-3000 år i de varmeste mellemistider. Modelberegninger reproducerede forløbet og indikerer, at den vestantarktiske iskappe vil forsvinde fuldstændigt over et par årtusinder, hvis Sydhavet bliver fem grader varmere end i dag.

Boringen blev gennemført under Andrill programmet.

Vandstandsstigninger

Selv om iskappen på Vestantarktis er større end indlandsisen på Grønland, vil en total kollaps føre til mindre havvandsstigninger, fordi store dele af isen ligger under havniveau. Gennem mange år har forskerne regnet med, at en fuldstændig nedsmeltning på Vestantarktis vil få verdenshavene til at stige med 5-6 meter, men nye modelberegninger fra 2009 peger på en mindre vandsstandsstigning på 3,3-3,8 meter. Til sammenligning vil den grønlanske iskappe hæve vandstanden i verdenshavene med omkring 7 meter, hvis den smelter helt bort over nogle årtusinder.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Peter Lang Langen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder