twitter google+ facebook

Udløbsgletscherne kælver flere isbjerge

Det var observationer af hurtigt accelererende udløbsgletschere i Grønland, som for alvor gjorde indlandsisens fremtidige skæbne til et centralt emne i debatten om konsekvenserne af de menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Omkring halvdelen af indlandsisens massetab i de senere år skyldes øget kælvning af isbjerge fra gletscherne.

I 2006 offentliggjorde en amerikansk forskergruppe resultaterne af radarmålinger fra satellitter, som viste, at indlandsisens tre hovedudløb accelererede gevaldigt i perioden fra 2000 til 2005. Kangerdlugssuag i øst øgede flydehastigheden fra 6 til 13 kilometer om året, hvilket gjorde gletscheren til den hurtigste i Grønland. Helheim i sydøst accelererede med 60 procent, og den største gletscher af dem alle, Ilulissat Isbræ i vest, fordoblede næsten sin flydehastighed, som i 2003 nåede op på 12,6 kilometer om året.

I 2008 offentliggjorde en anden amerikansk forskergruppe observationer fra Sydøstgrønland,  hvor massetabet fra kælvning af isbjerge er størst. Målingerne viste, at de store gletschere, Helheim og Kangerdlugssuag, kun stod for 28 procent af massetabet mellem 2002 og 2005, mens 72 procent af tabet kom fra 11 mindre udløbsgletschere i området. Resultatet understreger betydningen af en komplet dækning af både små og store gletschere.

Siden 2005 har Helheim, Kangerdlugssuag og Ilulissat Isbræ igen sænket flydehastigheden.

Gletscherranden på indlandsisens hovedudløb i vest, Ilulissat isbræ, smeltede voldsomt tilbage mellem 2000 og 2005 som følge af kraftig kalvning af isbjerge. I samme periode fordoblede den bagvedliggende isstrøm næsten sin flydehastighed. Foto fra NASA's Earth Observatory.

Vinde og havstrømme spiller en afgørende rolle

Temperaturstigningerne i Grønland i de senere år er ikke tilstrækkelige til at forklare gletschernes voldsomme acceleration, heller ikke selv om man tager højde for, at smeltevand fra søer på iskappens overflade kan dræne ned gennem spalter i isen og smøre underlaget under isstrømmene. I 2008 påviste en international forskergruppe med deltagelse af Mads Ribergaard fra DMI og Bjarne Lyberth fra Grønlands Naturinstitut imidlertid, at ændringer i de regionale vindsystemer og havstrømme spiller en afgørende rolle.

Gruppen fokuserede på Ilulissat Isbræ, som voksede i tykkelse fra 1991-1997, hvorpå den femten kilometer lange flydende gletschertunge, der rakte ud i isfjorden, pludselig udtyndedes stærkt og gik i stykker i omkring 1997. Befriet for den bremsende effekt af tungen øgede den bagvedliggende isstrøm sin hastighed fra 9,4 kilometer om året i 2000 til 12,6 kilometer om året i 2003.

Der var ingen markant stigning i lufttemperaturen, som kan forklare opbruddet. Men havvandet i Disko Bugten ud for Ilulissat Isfjord og i havet vest for Grønland blev pludselig varmere i 1997. Det fremgår af temperaturmålinger, som Grønlands Naturinstitut gennemførte i årene fra 1991 til 2006 i forbindelse med en kortlægning af rejeforekomsterne, samt årlige målinger fra samme position siden 1980. Målingerne viste, at havvandets middeltemperatur i hele undersøgelsesområdet steg med ca. 1° fra perioden 1980-1990 frem til perioden 1997-2007. Det varmere havvand smeltede gletschertungen nedefra og satte dermed gang i den store gletschers acceleration.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Peter Lang Langen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder