twitter google+ facebook

Observationer af indlandsisens udvikling

Ingen enkelte målinger giver et fuldstændigt billede af indlandsisens massebalance, men ved at kombinere forskellige observationsmetoder er det muligt at skabe et overblik.

De bedste målinger af hele iskappen er opnået med GRACE satellitterne, som måler tyngdefeltet, når de to satellitter flyver hen over indlandsisen. Hvis tyngdefeltet ændrer sig, fordi isen i et område udtyndes eller vokser, bestemmes masseændringen meget præcist. Svagheden er, at satellitterne ikke kan skelne mellem masseændringer i isen og masseændringer som følge af landhævning. Den igangværende landhævning må derfor modelleres og trækkes fra den samlede masseændring for at bestemme ændringerne i iskappen. Et netværk af GPS-målestationer, som er under opbygning, vil give præcise data om landhævningen.

Tyngdemålinger med GRACE satellitterne fra 2002 og fremefter har vist, at indlandsisens massetab ligger mellem 150 og 300 kubikkilometer om året.  Det svarer til årlige stigninger i det globale havniveau på mellem 0,4 og 0,8 millimeter. Siden 2009 er der målt værdier omkring 500 kubikkilometer om året, svarende til omkring 1,4 millimeter havniveau. 

Højdeændringer i iskappen måles fra satellitter som ICEsat og fra fly. Det sker ved hjælp af laserstråler eller radarbølger, der reflekteres fra indlandsisen overflade. Fordelen ved satellitmålinger er, at de kan dække hele iskappen, men opløsningen er ikke så høj som ved målinger fra fly, der til gengæld dækker mindre geografiske områder. Svagheden ved højdemålinger er, at højdeændringer ikke nødvendigvis er lig med masseændringer. Hvis sne fryser til is, som er mere kompakt, synker overfladen, men massen ændres ikke.

NASA's GRACE satellitter måler forandringer i tyngdefeltet og dermed ændringer i iskappens masse, når de flyver hen over indlandsisen

Højdemålinger med satellitterne ERS og ATM i perioden 1992-2002 og med ICEsat i årene fra 2003-2007 peger på, at det årlige massetab fra indlandsisen er steget fra 4 millioner kubikkilometer i den første periode til 166 millioner kubikkilometer i den anden periode. Højdemålingerne viser også, at iskappens centrale dele vokser som følge af øget nedbør. Men akkumulationen af sne kan ikke følge med massetabet fra de nedre dele af iskappen, hvor isen udtyndes, især i Sydøstgrønland.

Målingerne har vist, at massetabet svinger en del fra år til år, så man skal være påpasselig med at konkludere på for korte måleserier. Tilsammen viser GRACE-målingerne, højdemålingerne og overfladehastighedsmålinger med interferometri  kombineret med modellering af iskappernes overflademassebalance helt entydigt, at Grønland mister masse, og at dette tab er accelererende.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Peter Lang Langen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder