twitter google+ facebook

Modeller for indlandsisen i det arktiske drivhus

Ingen ved i dag med sikkerhed, hvordan indlandsisen på Grønland vil reagere på de forudsagte temperaturstigninger på 7-8°C i løbet af århundredet. Men det er vigtigt med pålidelige forudsigelser; ikke blot af hensyn til befolkningen på verdens største ø, men også fordi store massetab fra iskappen kan føre til havvandsstigninger, som vil ændre livsbetingelserne for millioner af mennesker, der lever ved kysterne overalt i verden.

Den første udfordring er at udvikle regionale klimamodeller med en høj opløsning. De globale klimamodeller, som IPCC anvender, er baseret på et netværk af firkantede celler med størrelser fra 80-200 kilometer.

"Hvis man f.eks. skal regne på en stor udløbsgletscher som Ilulissat Isbræ, er det nødvendigt at udvikle en regional klimamodel med en netværksstørrelse på omkring 5 kilometer", siger glaciolog  Guðfinna Aðalgeirsdóttir fra DMI.

Den udfordring har DMI's klimaforskere taget op. Metoden går ud på at udvikle højt opløste regionale modeller inden for en ramme, som sættes af globale klimamodeller med en lavere opløsning. Den regionale model valideres ved hjælp af måledata fra vejrstationer, fly og satellitter – så langt tilbage i tiden, som målingerne rækker. Fra de områder, hvor der ikke findes punktmålinger, bruges vejrmodeller til at beregne den historiske udvikling.

Det næste trin er at udvikle en højtopløst model for iskappens overfladebalance, dvs. forholdet mellem mængden af sne, som akkumuleres på toppen af iskappen, og afsmeltningen fra de nedre dele. Modellen skal bl.a.. kunne modellere densitetsændringer i sneen og tage højde for ændringer i lufttemperaturen, nedbøren og solindstrålingen.

Så skal der udvikles en model for iskappens dynamik, som beskriver isens flydning i iskappen og kalvingen af isbjerge fra gletscherne. Iskappemodellen skal bl.a. kunne beskrive samspillet mellem atmosfæren, havet og isen. Det er vigtigt, at modellen kan indbygge ny viden, som opnås via observationer, og som kan skabe en øget forståelse af de mekanismer, der driver gletscherne. Fx peger et nyt studie af Helheimgletscheren på, at gletscherfronten rykker frem og tilbage i ryk, som bestemmes af vandets temperatur ved gletscherranden, samt af hvor bundtopografien muliggør, at isen kan fryse fast til undergrunden. Forskerne har også brug for mere viden om, i hvor høj grad nedsivende smeltevand fra søer på overfladen virker som smøremiddel under gletscherne.

Indsamling af sne fra midten af indlansisen. Foto Lars Andersen.

Den afgørende videnskabelige udfordring bliver at sammenkoble den højt opløste regionale klimamodel med modellerne for processerne på isoverfladen og inde i iskappen.

"Vores første mål er at reproducere indlandsisens hidtidige udvikling, hvilket ingen iskappemodeller endnu er i stand til. Hvis dét lykkes, er vejen banet for, at vi kan bruge den koblede model til at give et realistisk bud på iskappens fremtidige skæbne i det arktiske drivhus", siger Guðfinna Aðalgeirsdóttir.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Peter Lang Langen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder